INSEKTER OG ANDRE DYR

Placér cursor på billederne for tekst, og klik på miniaturebillederne for at se fuld størrelse

SOMMERFUGLE

EDDERKOPPER

SNEGLE

LEOPARDSNEGL

HUMLEBI

FLÅT

   
 
Kåltæge Eurydema oleracea

Eurydema oleracea

Eurydema oleracea Eurydema oleracea

Eurydema oleracea Eurydema oleracea Eurydema oleracea

11. januar 2017 fik vi denne flotte 7 mm store kåltæge, som Arnhold Olsen havde fanget nogle dage forinden. Det er en Eurydema oleracea og det er første gang, jeg har set denne art på Færøerne. Den findes i blandt andet det meste af Europa, Asien og Kina, hvor den kan gøre stor skade på kålplanter (Brassicaceae).


Rød kåltæge Eurydema ornata

Eurydema ornata Eurydema ornata Eurydema ornata

18.10.2016 fandt Helga Bára Mohr Wang denne smukke kåltæge, efter at hun havde været ude at handle. Dette er første gang, at Euryderma ornata er registreret på Færøerne.

Tidlig silkesvirreflue Sericomyia lappona (Linnaeus, 1758)

Sóljubressa / Sericomyia lappona (Linnaeus, 1758)


Middelhavsfrugtflue Ceratitis capitata (Wiedemann, 1824)
Ceratitis capitata Autor (Wiedemann, 1824)
Ceratitis capitata Autor (Wiedemann, 1824)
Viðareiði 24.01.2016
Det er ikke usædvanligt, at bl.a. appelsiner er befængt med nogle hvide maddiker. Disse maddiker er larver af Middelhavsfrugtflue Ceratitis capitata (Wiedemann, 1824). Hvis man ikke når at få spist appelsinen, så kravler larverne ud af den og forpupper sig. Efter kort tid ser man så denne lille meget flotte flue siddende enten i vinduseskarmen eller som i dette tilfælde – oppe under loftet i et hus på Viðareiði, hvor der sad 8-9 og hyggede sig.
Ceratitis capitata ernærer sig hovedsaglig af citrusfrugter, men er ikke usædvanlig på fersken, pærer og æbler.

Ceratitis capitata Autor (Wiedemann, 1824) Ceratitis capitata Autor (Wiedemann, 1824)


Carabus problematicus

Carabus problematicus Carabus problematicus Carabus problematicus

Carabus problematicus er Færøernes største bille og den er almindelig

Væggelus Cimex lectularius

Cimex lectularius Cimex lectularius

Væggelus findes stadig på Færøerne

Artikel om tæger på Færøerne


Snerlesværmer Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758)

Kongsfirvaldur / Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758) (No 6828)

Kongsfirvaldur / Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758) (No 6828) Kongsfirvaldur / Agrius convolvuli (Linnaeus, 1758) (No 6828)

Hoyvík 13.09.2014

Denne sjældne gæst fløj op lige op foran Símun Dalsgaard, da han gik ud for at slå græsset foran sit hus i Hoyvík 13.09.2014. Han fangede den og gav mig den. Denne snerlesværmer kommer højst sandsynligt fra Frankrig.


Fjermøl Platyptilia gonodactyla Den. & Schiff

Platyptilia gonodactyla Den. & Schiff Platyptilia gonodactyla Den. & Schiff Platyptilia gonodactyla Den. & Schiff

Den 25. juli 2014 fangede Gert Norðoy en ny fjermøl for Færøerne i Viðareiði.  Da der findes mange fjermølarter, sendt jeg nogle fotografier af den til sommerfugleeksperten Ole Karsholt, som straks kunne sige, at det var en Platyptilia gonodactyla Den. & Schiff.

Larven lever på følfod Tussilago farfara. Ud fra dette første og eneste fund kan det ikke siges med sikkerhed, om den yngler på Færøerne endnu, men da følfod breder sig over hele landet som en invasiv art lige som løvefod Alchemilla mollis, kan denne nye fjermøl sagtens yngle her – vi kan bare ikke bevise det endnu. Larven lever inde i stænglen på følfod.
Følfod Tussilago farfara

Loðið hóvblað / Tussilago farfara L. Klaksvík. Loðið hóvblað / Tussilago farfara L. Tórshavn. Loðið hóvblað / Tussilago farfara L. Klaksvík.


Stor havesvirreflueSyrphus torvus Osten Sacken, 1875.

Stor havesvirreflue, hun / Syrphus torvus Osten Sacken, 1875.

Stor havesvirreflue, hun / Syrphus torvus Osten Sacken, 1875. Stor havesvirreflue, hun / Syrphus torvus Osten Sacken, 1875.

Stor havesvirreflue er helt almindelig på Færøerne

"Levende" juleeventyr fra Klaksvík

Syvplettet mariehøne

Syvplettet mariehøne Syvplettet mariehøne Syvplettet mariehøne

Hos familien Ragnhild Ellingsgaard satte de deres nyindkøbte juletræ op i stuen to dage før jul i 2013; men efter blot 20 min. var alt levende under træet; mariehøns, edderkopper og andet småkryb hyggede sig gevaldigt og så ud til at have planer om at overtage hele stuen. Familien handlede hurtigt – de smed træet udenfor, fandt støvsugeren frem og gav hele huset en ordentlig omgang. 12 mariehøns blev indfanget og slap med livet i behold. De blev sat i et stort glas med gran og frugter og der har de hygget sig til nu.

Den 08. januar 2014 opdagede Ragnhild, at 2 af mariehønsene lå helt stille med hver sin kokon mellem benene. Ragnhild gik så på internettet for at finde nogle oplysninger, og der fandt hun så ud af, at de 2 mariehøns havde indeholdt en snyltehvepselarve.

Jeg var så heldig, at Ragnhild sendte hele glasset med de 12 syvplettede mariehøns til mig, hvoraf de to have en forpuppet snyltehvepselarve af arten Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus) under sig, og dette er det første registrerede fund for Færøerne.

Hvepsen Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus) bruger mariehønen som rugemaskine: Snyltehvepsen lægger sit æg ind i den bløde mave hos mariehønen og der klækkes ægget til en larve, som efter 18-27 dage bider et lille hul i bagkroppen på mariehønen. Derefter spinder larven en kokon mellem benene på mariehønen, hvis krop bliver liggende oven på kokonen, mens larven gennemgår sin forvandling. Hvepsen kommer ud af kokonen efter 6-9 dage.
Larven hjernevasker mariehønen, så den forsvarer den sårbare kokon mod fjender. Snylteren overtager derved styringen af sin værts adfærd. Derfor kalder man det ”bodyguard-manipulation".

N.B. Ragnhilds familie er gået over til plastjuletræ for fremtiden, men jeg (Jens-Kjeld), synes klart, at "levende" juletræer er mere interessante, da der altid er flere interessante overrasker i selv juletræet end under træet!

Opdatering: 22. januar 2014 blev den første snyltehveps hos mariehønsene klækket. Brodden ses meget tydeligt på de billeder, hvor hvepsen ligger på ryggen. Hvepsen er meget hurtig i sine bevægelser, så den er ikke nem at fotografere.

Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus)
Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus)

Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus)

Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus) Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus) Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus) Dinocampus coccinellae (Dinocampus terminatus)


Euscorpius flavicaudis

Euscorpius flavicaudis

Euscorpius flavicaudis Euscorpius flavicaudis

Skorpioner er sjældne på Færøerne, men de kommer hertil ind imellem med frugt. Den nordlige grænse for Euscorpius flavicaudis er Sydfrankrig og Sydengland samt en lille bestand i Danmark, som lever indendørs. Denne blev fundet i Klaksvík 16.08.2013, og den er ikke farlig for mennesker.


Svirreflue Syritta pipiens (Linnaeus, 1758)

Syritta pipiens (Linnaeus, 1758) Syritta pipiens (Linnaeus, 1758) Syritta pipiens (Linnaeus, 1758)

Yngler meget fåtallig på Færøerne


Snyltefluen Huebneria affinis (Fallén, 1810) var den uventede julegæst i 2012
Ukendt flue

Juleaften 2012 fangede Jórun Biskopstø Simonsen i Klaksvík en flot lodden larve på deres juletræ. 26. december forpuppede larven sig, og da kom Jórun til Torshavn og gav mig glasset med puppen i. 10. januar 2013 kom der så en flue ud af puppen, så larven har åbenbart været befængt med denne parasit flue, som er en ny art for Færøerne.

Opdatering: Walther Gritsch har været så venligt at artbestemme fluen. Det er en han af Huebneria affinis (Fallén, 1810). Fluerne fra Tórshavn tilhører samme art.
Juletræer er et sandt paradis for folk med interesse for insekter (entomologi); men de er absolut ikke sunde for den færøske natur.

Larven, foto Jórun Biskopstø Simonsen Den forpuppede larve Ukendt flue

Foto 1: Larven, foto Jórun Biskopstø Simonsen. Foto 2: Kokonen med den forpuppede larve. Foto 3: Ukendt flue

Natsværmerlarve

Natsværmerlarve

Natsværmerlarve Natsværmerlarve Natsværmerlarve

Rúni Poulsen fandte denne larve på sit juletræ i Tórshavn 20.12.2012. Det er en eller anden natsværmerlarve, men jeg kender ikke den specifikke art.

Opdatering: 15. januar 2013 klækkedes der 4 parasit fluer fra denne larve, antagelig er de af samme art som den ovenover nævnte fra Klaksvík.


Skræppetæge Coreus marginatus (Linnaeus 1758)

Coreus marginatus (Linnaeus 1758) Coreus marginatus (Linnaeus 1758) Coreus marginatus (Linnaeus 1758)

Coreus marginatus (Linnaeus 1758) er ikke observeret på Færøerne før, så Jacoba Thomsen på Nólsoy gjorde et kup, da hun fandt denne på sit juletræ 20.12.2012.

Paravespula germanica

Paravespula germanica Paravespula germanica Paravespula germanica

Tysk hvepse dronning Paravespula germanica fundet i Klaksvík den 19.12.2012. Den læsker sig på en appelsinskive.

Læs mere om hvepse på Færøerne


Bønnetæge Nezara viridula fundet på Færøerne

Nezara viridula Nezara viridula Nezara viridula

Den 12. november 2012 fangede Kristina Eldevig en sjælden gæst i en vindueskarm i vuggestuen hos Stella Maris i Tórshavn. Dette er det første fund af den sydlige tæge Nezara viridula (GB Southern Green Shieldbug).

Nezara viridula er en rigtig verdensborger, som findes i et bælte jorden rundt mellem 45 grader nord og 45 grader syd, og kan være en plage i blandt andet bønne- og soya marker. Den er sjælden i for eksempel Skandinavien, Tyskland og England.

Hvordan den er kommet til Færøerne, er umuligt at sige, men den er antagelig kommet med en sending frugt eller grønsager fra Sydeuropa.


Bibio pomonae (Fabricius, 1775)

Bibio pomonae (Fabricius, 1775) Bibio pomonae (Fabricius, 1775)

Bibio pomonae er almindelig, især på Suðuroy


Eristalis pertinax (Scopoli, 1763)

Eristalis pertinax (Scopoli, 1763) Eristalis pertinax (Scopoli, 1763) Eristalis pertinax (Scopoli, 1763)

Når man ser disse billeder, forstår man bedre, hvordan svirrefluerne bærer blomsterfrø fra den ene plante til den anden.

VÆDDER Clytus arietis

Clytus arietis Clytus arietis

Denne flotte træbuk Clytus arietis fangede jeg nede i min egen kælder på Nólsoy den 20. april 2011. Dens danske navn vædder og engelske Wasp Beetle har den fået på grund af sit udseende.


FLADORM Artioposthia triangulata

Flatmaðkur / Artioposthia triangulata Flatmaðkur / Artioposthia triangulata Flatmaðkur / Artioposthia triangulata Flatmaðkur / Artioposthia triangulata


FÆRØERNES FØRSTE GULDSMED

Anax ephippiger Anax ephippiger Anax ephippiger

Den 13. april 2011 landede denne Brune kejserguldsmed Anax ephippiger ombord på båden hos Lúkka og Bjørn Patursson, da de var på vej fra Koltur til Kirkjubøur. Adrian Parr artsbestemte den for mig. Arten er en kendt immigrant, som oprindelig kommer fra Afrika og Asien og immigrerer til Syd- og mellemeuropa. Den er blot fundet ynglende en gang så nordlig som i Danmark, og det var i 1994.

Hjørdis & Tekla Atladóttir 17.04.2011 Hjørdis & Tekla Atladóttir 17.04.2011 Hjørdis & Tekla Atladóttir 17.04.2011

Hjørdis & Tekla Atladóttir, Sandoy
15.04.2011 fandt Tekla Atladóttir en guldsmed i Hornsbønum på Sandoy. To dage senere kom hun og hendes søster til Torshavn sammen med deres far, og de havde da guldsmeden med. Også denne viste sig at være Brun kejserguldsmed.

Tekla Atladóttir 17.04.2011

Hertha Ravnsfjall, Sandavágur, havde tørret vasketøj udenfor om tirsdagen den 13. april 2011. Da hun senere skulle lægge det sammen, fløj en guldsmed ud af tøjbunken. Hans Ravnsfjall fotograferede den, inden de slap den ud igen. Da fotografiet er af så god kvalitet, kan jeg foruden at artsbestemme guldsmeden også fremlægge det som bevis for Færøernes tredie fund af Brun kejserguldsmed i 2011. Anax ephippiger

DK NETVINGE Wesmalius nervosus
Wesmalius nervosus
Der er kun en art af netvinge, som yngler fast på Færøerne og det er Wesmalius nervosus. Denne fotograferede fangede Dánial Jespersen den 06. oktober 2010 i Tórshavn.

Cyphostethus tristriatus (Fabricius, 1787)
Cyphostethus tristriatus (Fabricius, 1787) Cyphostethus tristriatus (Fabricius, 1787) Cyphostethus tristriatus (Fabricius, 1787)
Cyphostethus tristriatus (Fabricius, 1787) kommer ofte med grantræer og pyntegrønt til Færøerne. Jeg - Jens-Kjeld - er meget interesseret i at få oplysninger om tæger, så finder du en, skal du komme den i en ren krukke og så enten ringe eller sende en e-mail til mig.

Link til relevant interessant artikel af Jens-Kjeld og S. Tolsgaard


Propylaea 14-punctata

Propylaea 14-punctata Propylaea 14-punctata Propylaea 14-punctata

Denne 14-prikkede mariehøne Propylaea 14-punctata fandt Gunnar Bjarnason indendørs i Tórshavn først i november 2010.

Spyflue Calliphora vicina

Spyflue ♀ Calliphora vicina Spyflue ♀ Calliphora vicina Spyflue ♀ Calliphora vicina

Calliphora vicina er Færøernes almindeligste spyflue og den er fanget på alle øerne bortset fra Lítla Dímun.

KÆMPETRÆHVEPS Urocerus gigas

Kæmpetræhveps / Urocerus gigas Kæmpetræhveps / Urocerus gigas Kæmpetræhveps / Urocerus gigas

Denne hun kæmpetræhveps blev fanget udenfor en tømmerhandel i Tórshavn den 01. september 2010. Kæmpetræhvepse kommer til Færøerne blandt andet som pupper inde i træet på platter.

TRÆBUK Cerambycidae

Træbuk / Cerambycidae Træbuk / Cerambycidae

Denne flotte levende træbuk kom til Færøerne i foden på denne mini-gine – produceret i Kina, som Fríðgerð Stakkslíð købte i Tórshavn.
Træbukkelarverne kan leve i det tørre træ i flere år, inden de forpupper sig og bliver til en træbuk. Der findes over 20.000 forskellige træbukke; men jeg ved ikke, hvad denne hedder.

Træbuk / Cerambycidae

ALMINDELIG SUMPSVIRREFLUE Helophilus pendulus (Linnaeus, 1758)

Almindelig sumpsvirreflue / Helophilus pendulus (Linnaeus, 1758) Almindelig sumpsvirreflue / Helophilus pendulus (Linnaeus, 1758) Almindelig sumpsvirreflue / Helophilus pendulus (Linnaeus, 1758) Almindelig sumpsvirreflue / Helophilus pendulus (Linnaeus, 1758)


DØDNINGEHOVED Acherontia atropos (Linnaeus, 1758)

Den 10.09.2009 blev denne affotograferede natsværmer af arten dødningehoved fanget i Miðvágur. Den 7 år gamle Tóra Mouritsen sendte den derefter til mig til nærmere undersøgelse. Dødningehoved blev første gang registreret på Færøerne 20. oktober 1933 og denne er det niende fund.

Dødningehoved / Acherontia atropos (Linnaeus, 1758)

HVEPS Vespula vulgaris

I år 2000 var det mest aktuelle emne på Færøerne, hvorvidt hvepsene mon ville overleve vinteren. Der er næppe nogen, som er i tvivl om det i dag...

Læs den færøske artikel "Verða vespurnar verandi", fra Frøði i 2001, som stadig er aktuel i dag.

Hvepseboet indeni

SNUDEBILLE
Uden den større hensyntagen bliver der indført en masse planter, træer, frugt og grønt til Færøerne. Selvfølgelig kommer der også alt muligt kryb med ind i landet i samme køb som bl. a. denne endnu ikke artsbestemte snudebille, som blev fanget i et supermarked her i julen 2008.
DK snudebille / GB weevil.

Ligia oceanica

Denne Ligia oceanica blev fundet af Høgni Thomsen på Nólsoy den 31.12.2008.
Der er registreret 4 arter af bænkebidere på Færøerne, men Ligia oceanica er langt den største art, som vi har.

Ligia oceanica.

INVASION AF SVIRREFLUER
Scaeva pyrastri.
Metasyrphus corollae.
Syrphus vitripennis.
Episyrphus balteatus.
Scaeva pyrastri.
Neistabressa
Reðurbressa
Sunnanbressa
Tvírandabressa
Nólsoy 5. juli 2008
Efter en uge med østlig vind, kom der denne dag det største antal, jeg nogensinde har set, af immigrerende svirrefluer til Færøerne.
95 % af dem var af arten Metasyrphus corollae. Status: Almindelig immigrant på Færøerne.
2 % var af arten Scaeva pyrastri. Status: Kun registreret 2 gange tidligere på Færøerne.
2 % var af arten Episyrphus balteatus. Status: Almindelig immigrant på Færøerne.
1% var af arten Syrphus vitripennis. Status: Sjælden immigrant på Færøerne.
Jeg talte 23 Metasyrphus corollae på 4 kvadratmeter, og det er mange, efter færøske forhold.

Annleyg Patursson og Jens-Kjeld Jensen har brugt en masse tid og lagt deres sjæl i at finde de rigtige navne til de færøske sommerfugle. Selv om listen blev opdateret allerede i 2002, betyder det ikke, at man er holdt op med at registrere nye sommerfugle på Færøerne - tværtimod - så denne liste bliver opdateret regelmæssigt.
Komplet liste med færøske sommerfuglenavne.

Endnu engang har Jens-Kjeld Jensen gjort en stor indsats ved at registrere og navngive Færøernes blomsterfluer.
Navne og checkliste over de færøske blomsterfluer.

HUMLEBI

Denne humlebi blev fanget í Skálabotnur i august 2007. Humlebi er ikke registreret på Færøerne siden 1887.

DK version af artiklen "De eksotiske Færøerne" fra Dimmalætting 11. sep. 2007

Humlebi

SNERLESVÆRMER Agrius convolvuli

Eydna Jacobsen fangede denne snerlesværmer i institutionen Fjálgalon i Klaksvík 17. august 2007. Dette er den første indberetning om snerlesværmer for i år.

Læg mærke til størrelsen på snerlesværmeren i forhold til tastaturet. Foto: Eydna Jacobsen.

Agrius convolvuli. Photo: Eydna Jacobsen.

SKOVFLÅT Ixodes
Ixodes uriae.

STOR NÅLETRÆSNUDEBILLE Hylobius abietis

Líggjas Hansen fandt denne Stor nåletræsnudebille Hylobius abietis i Kollafjørður 1. august 2007.

Hylobius abietis.

BLÅ TRÆHVEPS Sirex juvencus

Denne flotte Blå Træhveps Sirex juvencus fangede Robert Thomsen i Tórshavn den 9. juli 2007.

Sirex juvencus

SNYLTEHVEPS Rhyssa persuasoria

Denne meget flotte snyltehveps kom Rúni Andersen med 16. maj 2007. Den er helst blevet indført med noget tømmer. Snyltehveps ses i nåleskove om sommeren, hvor den med sin lange læggebrod borer ind i træet for at finde larven hos Stor Træhveps, som den så lægger sine æg på.

Rhyssa persuasoria.

SPYFLUER (Diptera, Calliphoridae) på Færøerne.

I 2005 og 2006 har omkring 20 folk indsamlet spyfluer rundt om på Færøerne. Ialt blev der fanget ca. 1300 spyfluer, og indsamlingen vil forsætte i 2007. Det ser ud til, at der er stor forskel på artsfordelingenen fra ø til ø, men i den samlede oversigt over de første 1300 færøske spyfluer, som jeg har artsbestemt, er artsfordelingen således:
Calliphora vicina Rob. 55%
Calliphora uralensis Vill. 30%
Calliphora vomitoria L. 8%
Protophormia terraenovae Rob. 4%
Cynomya mortuorum Linn. 3%

Cynomya mortuorum Linn.
Calliphora vicina Rob.
Calliphora uralensis Vill.
Calliphora vomitoria L.
Protophormia terraenovae Rob.
Cynomya mortuorum Linn.

Calliphora vicina Rob. ♀

Calliphora uralensis Vill. ♂ Calliphora vomitoria L. ♀ Protophormia terraenovae Rob. ♂ Cynomya mortuorum Linn.♂

Nu er der også fundet myrer og græshoppe på Færøerne

Læs myreartiklen

myre1.jpg (32102 byte)

grashoppe.jpg (87038 byte)

Læs græshoppeartiklen


bi1.jpg (28972 byte)

Episyrphus balteatus.

Eristalis pertinax Tórshavn 6.8.2003 ny art for Færøerne

Episyrphus balteatus


Ny lus Actornithophilus piceus lari fundet på Nólsoy

Lige før julen 2004 var Rúni "norðri á Boða" for at skyde måger. Da Jens-Kjeld bagefter undersøgte mågerne, fandt han 22 lus af Actornithophilus piceus lari - eller en hel lusefamilie. Det er vel unødvendigt at fortælle, hvor glad Jens-Kjeld var for at finde disse lus, som han har ledt efter de sidste 8 år!
Se nærbillede af lusen her, indsat i billedet af skytten Runi. Runi på Jagt. Byttet bæres hjem.
VITJA HEIMASÍÐUNA - SE HJEMMESIDEN - VISIT OUR WEBSITE
Copyright ©Jens-Kjeld Jensen
All Rights Reserved