|
|||||
Bændelorm Mosgovoiya pectinata | |||||
Første gang jeg så en hare-bændelorm, var da jeg fik en fra Jákup Absalonsen, Viðareiði. Den stammede fra en hare, som han havde skudt 02.12.2006. Efterfølgende så jeg også bændelorm i skudte harer på Nólsoy og andre steder på Færøerne. | |||||
Artikel fra Tim Ecott i The Telegraph om turisme på Færøerne | |||||
"Could this unspoilt archipelago become an unlikely overtourism battleground?" | |||||
Flaskepost fra Newfoundland og Labrador | |||||
06.11.2018 kl. 09.45 fandt Hans Eli Sivertsen denne flaskepost, som Curt Chambers fra Brig Bay, Newfoundland og Labrador sendte fra en fiskekutter engang midt i juli 2018. Det har taget flaskeposten omkring 4 måneder at færdes de 3100 kilometer tværs Atlanten fra Newfoundland og Labrador til Leynar. | |||||
Denne type af plasticflasker flyder ovenpå vandet, så vinden har også hjulpet den frem. | |||||
Sprængtråde ligger lige under vandoverfladen, så de færdes ikke alene med vind; men der er ingen tvivl om, at en stor del af de sprængtråde, som er dumpet i havet på Færøerne de seneste 2 år, vil skylle op i andre lande. | |||||
Blæksprutte Sepia | |||||
3 kalkskaller fra blæksprutteslægten Sepia er fundet på Færøerne, og Hans Eli Sivertsen har fundet alle. | |||||
Den 2. maj 2018 fandt han en kalkskal i Leynar, dagen efter fandt han en i Kaldbaksbotnur, og tre dage senere fandt han igen en i Leynar. Disse kalkskaller stammer antagelig fra epiablæksprutten Sepia officinalis,som er en tiarmet blæksprutte. Den er udbredt i Middelhavet og den nordøstlige del af Atlanterhavet, hvor den forekommer nordpå op til Norge. Som andre blæksprutter har den blåt blod, som tidligere er brugt til skriveblæk. Kalkskallerne bruges til blandt andet som kalktilskud til burfugle. |
|||||
Opdatering 12.05.2018: Nu 6 dage senere, har Hans Eli Sivertsen fundet ikke mindre end 5 kalkskaller mere. |
|||||
Opdatering 13.05.2018: Hans Eli Sivertsen har fundet endnu flere kalkskaller. | |||||
Rodmund á Kelduni fandt 3 kalkskaller i Sandavágur og 1 i Sørvágur. | |||||
Poul Johannes Simonsen fandt 5 kalkskaller i henholdsvis Hvannasundi, Árnafjørður og Norðagøta. | |||||
Opdatering 02.06.2018: Maria Kristiansdóttir og Trygvi fandt 1 kalkskal i Vestmanna. | |||||
Læs R. Spärck's artikel fra 1923 om Sepia officinalis på Færøerne |
|||||
Troldhummer Galathea sp. | |||||
Kaldbaksfjørður 18.02.2018 | |||||
Spraglet rotte Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 | |||||
Arngrím Petersen skød denne spraglede rotte i Kollafjørður 24.10.2017. | |||||
Sømus Echinocardium | |||||
Sømusen har både mund og endetarmsåbning på undersiden | |||||
Søpindsvin Echinoidea | |||||
Søpindsvinet har munden på undersiden og endetarmsåbningen på den øverste side | |||||
Soldatfisk Hoplostethus atlanticus | |||||
Længde 58 cm, vægt 4 kg | |||||
Soldatfisk findes på den midatlantiske højderyg nord til Grønland og Island, ved Labrador, Nova Scotia og til Sydafrika, ved Australien og New Zealand. Den bliver op til 75 cm. lang. Soldatfisk yngler ikke, før den er 20 år gammel, og da er den omkring 30 cm. lang. Det siger sig selv, at når der går så lang tid, før næste generation er klar til at yngle, så er det meget nemt at udrydde den. Som eksempel kan nævnes, at australierne ikke fandt soldatfisken før sent i 1970’serne, men allerede i 2008 var der kun 10% tilbage af bestanden, så soldatfisken var den første fisk, som endte på Australiens rødliste over kommercielle fisk, på grund af overfiskning. Den ældste soldatfisk man ved om, blev 149 ár gammel. |
|||||
Læs mere | |||||
RUSSISK HUND SKUDT PÅ KALSOY | |||||
27.01.2015 skød Jákup Samson denne hund ca. 1 km syd for Syðradal pá Kalsoy. Folk havde set hunden i 2 dage, og Jákup havde flere gange forsøgt at nærme sig den; men den stak af hver gang. Den seneste gang han forsøgte, løb hunden sig fast nede ved vandet, og da blev den skudt. Jákup var i kontakt med politiet under hele forløbet. En lods mente, han havde set hunden ombord på et russisk skib. Hvordan hunden er endt i havet, vides ikke, men den var både mager og meget bange. |
|||||
YUCCA PALME UDVIKLEDE SIG TIL EN ZOOLOGISK HAVE | |||||
Jórun Biskopstø Simonsen købte en yucca for nylig, som viste sig at være en hel zoologisk have. Jórun fangede bl.a. flere gennemsigtige orme, to arter af regnorme, flere skolopender Chilopodade m.m., inden den nyindkøbte plante blev sendt til forbrænding. | |||||
Denne hændelse er desværre langt fra ualmindelig - man tror man køber en plante, men ved ikke, at en hel zoologisk have af ubudne gæster følger med, hvilket i sidste ende kan resultere i en katastrofe for den færøske natur... |
|||||
DK TASKEKRABBE Cancer pagurus | |||||
Denne store taskekrabbe Cancer pagurus fangede Mona B. Joensen og Marni Johannesen, Sandur, på en helleflynderline vest for Skúvoy sent i efteråret 2013.
|
|||||
Opdatering december 2015: Taskekrabbe er blevet mere almindelig på Færøerne. | |||||
Kvennkrabbi / Female | |||||
Kallkrabbi / Male | |||||
ARGIR 17.06.2012 | |||||
17.06.2012 blev der sat nogle færøske heste til græsning foran Umhvørvisstovan (The Faroese Environment Agency), for at gøre opmærksom på den manglende interesse for den færøske natur hos de respektive myndigheder. | |||||
Beinta & Gráfaksi | |||||
SULTNE FÅR | |||||
På grund af dårligt vejr er græsset ikke begyndt at gro endnu, så fårene spiser mos for at overleve. Før i tiden sagde man, at færingen døde med tang i munden - jeg håber så sandelig, at året 2012 ikke bliver husket som det år, hvor de færøske får døde med mos i munden. Billederne er taget 08.06.2012. | |||||
MED FISKESTANGEN I LEIRVÍK | |||||
Man får ingen gråsej på Nólsoy for tiden, så 08.06.2012 tog vi til Leirvík med vores fiskestang, hvor vi fiskede 132 gråsej på et øjeblik. Fisken var ret mager, men smagte utroligt godt på panden, stegt i leveren og intet andet. | |||||
Indvoldene blev hevet ud af gråsejen på stedet til stor glæde for mågerne | |||||
UKENDT BLÆKSPRUTTE |
|||||
Identificeret som Haliphron atlanticus i 2018 | |||||
15. maj 2009 fik Poul Johannes Simonsen denne ukendte blæksprutte ombord på skibet Grønanes under fiskeri på 61.30N 5.00W. Endnu har ingen kunnet artsbestemme den. | |||||
Blæksprutten var brun, gobelen målte ca. 50 cm. i diameter og den havde helt korte tragler. | |||||
LIMAX MACIMUS |
|||||
Ny snegl fundet på Færøerne i 2003 |
|||||
Limax macimus er meget forskellig i udseende, lige som andre snegle, men denne er den mest almindelige på Svangaskari. | |||||
Læs færøsk PDF artikel | |||||
Ny snegl fundet på Færøerne |
|||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|
|||||
|