PATTEDYR

Placér cursor på billederne for tekst, og klik på miniaturebillederne for at se fuld størrelse

FLAGERMUS

 

Hvidskæving Lagenorhynchus acutus

Lagenorhynchus acutus

Lagenorhynchus acutus Lagenorhynchus acutus Lagenorhynchus acutus

Denne hvidskæving lå vasket op på land i Hálgutoft, Nólsoy 27.02.2021. Hvidskæving er almindelig på Færøerne.

Læs om hvidskæving


Almindelig næbhval Mesoplodon bidens

Mesoplodon bidens

Mesoplodon bidens Mesoplodon bidens

Denne næbhval skyllede levende op på land i Sandur på Sandoy 16.02.2020. Rósing Skorá var så heldig at observere hændelsen, og fik også taget disse billeder. Sandt at sige var han mere end heldig, for blot en halv time senere tog en bølge hvalen og skyllede den ud igen.
Mere om forekomst af næbhval på Færøerne
Cranium
For omkring 7 år siden var Bjarni Jacobsen fra Sumba med Anita på garnfiskeri vest for Mykines. Den ene gang de fik nettet op på dækket så Bjarni en mærkelig sten, som han lagde til side. Ved nærmere eftersyn blev Bjarni klar over, at det antagelig var et forstenet hoved - muligvis af en dinosarus.
I juni 2013 var jeg (Jens-Kjeld Jensen) så heldig at få lov at låne det forstenede hoved, og ved hjælp fra flere udenlandske paleontologister fandt jeg frem til Klaas Post fra Museum of Natural History, Rotterdam, Holland. Han kunne fortælle mig, at dette var en del af et  forstenet hoved af den sjældne uddøde næbhval Choneziphius planirostris.
Hovedet er 44 cm. langt, men mangler et stykke af nakken. Denne næbhval levede i den sene Miocene periode (11.6 millioner til 5.3 millioner år siden) og er kun fundet i den sydlige nordsø  (Holland, Belgien og England). Fundet fra Færøerne er det nordligste fund af denne næbhval art.
Læs artiklen

Stribet delfin Stenella coeruleoalba  

Stenella coeruleoalba

Stenella coeruleoalba Stenella coeruleoalba Stenella coeruleoalba

Nólsoy 24.01.2020

Denne stribede delfin skyllede op på land på Nólsoy i januar 2020. Det var en 225 cm. lang voksen han. Hannerne kan blive op til 260 cm. lange og vejer da omkring 150 kg. Stribet delfin holder til under varmere himmelstrøg og er kun observeret ved Færøerne 3 gange før. Den kan dykke ned til 700 meters dybde og lever primært af fisk, blæksprutte, kril og andre krabbedyr.

_______________________________________________________________________

Strandings of Striped dolphins stenella coeruleoalba in Iceland and the Faroe Islands
and sightings in the northeast Atlantic, north of 50°N latitude

Abstract

_______________________________________________________________________
Lårbensknoglerne fra den stibede delfin Stenella coeruleoalba

Stenella coeruleoalba

For mere end 50 millioner år siden havde forfædrene hos hvaler og delfiner 4 ben og kunne gå på land. Hvaler er blandt andet i familie med flodheste og kameler.
_______________________________________________________________________

Video om evolution fra det naturhistoriske museum Te Papa Tongarewa

_______________________________________________________________________

Stenella coeruleoalba Stenella coeruleoalba Stenella coeruleoalba


Finhval Balaenoptera physalus

Balaenoptera physalus

Den seneste finhval blev taget op på hvalfangerstationen Við Áir i oktober 1984, og samme år lukkede stationen. Vi var så heldige at få fat i barderne af denne hval. På billedet står Jens-Kjeld i midten og Katrin Gulklett til højre.

Balaenoptera physalus Balaenoptera physalus Balaenoptera physalus

Balaenoptera physalus Balaenoptera physalus Balaenoptera physalus Balaenoptera physalus

Willem Barendsz
Mange færinger var med hollandske hvalfangerbåde i Sydpolen. Mikkjal Gulklett, Marita far, var en af dem. Han skrev dagbog, og nedenunder kan du læse den meget interessante beskrivelse fra hans tur på storhvalejagt på Sydpolen i 1946-47 ombord på Willem Barendsz. Artiklen foreligger kun på færøsk, men indtil videre kan de utrolige fotografier ses.
Willem Barendsz

Ambra fra kaskelothval Physeter macrocephalus

Ambra

Ambra og tænder fra kaskelothval
Kaskelothval er verdens største tandhval

Ambra

Øssur Vesturstein med en ambra klump

Ambra Ambra Ambra

Ambra

Ambra Ambra

Ambra og tand fra kaskelothval

Langfinnet grindehval Globicephala melas
Gamlarætt, Streymoy 01.06.2016

Langfinnet grindehval / Globicephala melas, Streymoy 01.06.2016

Videooptagelse

Videooptagelse 2

Videooptagelse 3

Faroe Islands Whale Watch

Globicephala melas Globicephala melas Globicephala melas

Grindehval lus Isocyamus delphini 4-10 mm.

Isocyamus delphini

Isocyamus delphini Isocyamus delphini Isocyamus delphini Isocyamus delphini

Isocyamus delphini Isocyamus delphini

Isocyamus delphini

Isocyamus delphini Isocyamus delphini Isocyamus delphini

Ecology and host relationships of the whale-louse Isocyamus delphini (Amphipoda: Cyamidae) parasitizing long-finned pilot whales (Globicephala melas) off the Faroe Islands (Northeast Atlantic)

Lusene på de forskellige hvaler


Undersøgelse af rotter

Jens-Kjeld Jensen Jens-Kjeld Jensen Tina Ziska & Eyðfinn Magnussen

Jens-Kjeld Jensen, Tina Ziska & Eyðfinn Magnussen

Døde rotter på Náttúruvísindadeildini (Faculty of Science and Technology).

Eyðfinn Magnussen har indsamlet over 60 rotter på Færøerne indtil videre. Jens-Kjeld har hjulpet til med at få fat på rotterne, mod at han fik lov til at undersøge dem for lus og lopper.
I november 2013 blev alle rotterne undersøgt for både bakterier og parasitter. Det foreløbige resultat er, at der blev funder 71 lopper af 2 forskellige arter samt en ny luseart for Færøerne, som antagelig tilhører arten Polyplax spinulosa. Det kan på nuværende tidspunkt siges, at en del af lopperne tilhører arten Nosopsyllus fasciatus, som kun er fundet en gang tidligere på Færøerne, nemlig på en kat i Fuglefjørður. Der er også flere lopper af arten Ctenophalmus nobilis, som ellers kun findes i Island, Irland, UK og det nordlige Frankrig og dette er første gang, at denne art er fundet på Færøerne.


Nyt hvalobservationscenter
Faroe Islands Whale Watch
06. juni 2013 åbnede Faroe Islands Whale Watc team et spækhugger center i Niels Finsensgøta 32 i Tórshavn. Her har man mulighed for at se hvilke spækhuggere har besøgt Færøerne, hvor de har været før, og lære mere om, hvad de laver her.
Faroe Islands Whale Watch Centre
Faroe Islands Whale Watch Centre Faroe Islands Whale Watch Centre Faroe Islands Whale Watch Centre Faroe Islands Whale Watch Centre
Faroe Islands Whale Watch Centre Faroe Islands Whale Watch Centre
Besøg Facebook siden

Vandspidsmus Neomys fodiens

Neomys fodiens Neomys fodiens Neomys fodiens

Den 22. februar 2013 blev en nydød vandspidsmus Neomys fodiens fundet i Øravík på Suðuroy. Den lå på nogle autoværn, som skulle sættes op mellem Hvalba og Nes.
Det var Rene Thomsen, som fandt vandspidsmusen, og han sørgede for, at Aksal Poulsen i Sumba fik den. Jeg fik den så fra Aksal, da vi besøgte ham 18. maj 2013. Det må være første gang, at vandspidsmus er fundet indslæbt på Færøerne, så det var heldigt, at den var død.
Vandspidsmus findes i det meste af Europa, hvor den lever tæt på vand. Den er en dygtig svømmer. Vandspidsmusen vejer 15 til 23 g og den spiser sin egen vægt af føde hver dag. Dens foretrukne føde er insekter, orme, frøer og lignende.

Pukkelhval Megaptera novaeangliae
28. og 29. januar 2013 svømmede denne pukkelhval rundt i havnen i Vágsbotnur, Tórshavn.
Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae
Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae
Pukkelhval / Megaptera novaeangliae
Disse gjorde alt hvad de kunne, for at skræmme pukkelhvalen ud af havnen...
Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae
Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae Pukkelhval / Megaptera novaeangliae
Pukkelhval / Megaptera novaeangliae

Hare Lepus timidus
Hare / Lepus timidus

Hara / Lepus timidus Hara / Lepus timidus Hara / Lepus timidus


Store harer i Sumba
Velbastaður 10.11.2012
Lørdag den 03. november 2012 var mændene fra Sumba på Suðuroy på harejagt ifølge Sólfinn Kjærbo.
De skød 33 harer med en gennemsnitsvægt på 3045 g. Den største vejede 3900 g og den mindste vejede 2000 g. 5 af de 33 skudte harer vejede over 3500 g.

Om vi sammenligner, er gennemsnitsvægten på Nólsoy ca. 2700 g. og den største hare, der nogensinde er skudt på Nólsoy, vejede 3450 g.

Velbastaður 10.11.2012

Læs alt om harejagt på Nólsoy


Mus med storhedsvanvid

Nólsoy 04.07.2020 Nólsoy 04.07.2020 Nólsoy 04.07.2020

Nólsoy 04.07.2020: Da vi så dette store hul med en diameter af 10 cm, hvor græsset var trådt helt fladt ved indgangen, var vi ikke i tvivl om, at det enten var en rotte eller en mink, som havde slået sig ned lige syd for bygden Nólsoy. Rotteklapfælden blev tømt flere dage i træk, og den var også klappet flere gange; men efter 5 dage lykkedes det omsider at fange denne mus med tydeligt storhedsvanvid i en helt almindelig musefælde.


20 dage gamle museunger Mus domesticus
Mus / Mus domesticus

Mus / Mus domesticus Mus / Mus domesticus Mus / Mus domesticus Mus / Mus domesticus

Mus / Mus domesticus Mus / Mus domesticus

Forleden dag, da Dánial Jespersen tog noget hø for at fodre sine dyr, faldt en muserede på jorden. Han har siden passet 6 museunger, som han blandt andet har givet gedemælk samt Eukaneba. De trives særdeles godt.

Mus / Mus domesticus Mus / Mus domesticus Mus / Mus domesticus Mus / Mus domesticus

Mus / Mus domesticus

Forskellen mellem rotte og mus
Skindlagt rotte og mus Rotte- og musekranie

Rotte Rattus norvegicus Bergenhout, 1769

Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rotta / Rattus norvegicus Bergenhout, 1769

Spraglet rotte Rattus norvegicus Bergenhout, 1769

Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rattus norvegicus Bergenhout, 1769 Rattus norvegicus Bergenhout, 1769

Arngrím Petersen skød denne spraglede rotte i Kollafjørður 24.10.2017.

Mink Mustela vision Schreber, 1777
Mink / Mustela vision Schreber, 1777 Mink / Mustela vision Schreber, 1777 Mink / Mustela vision Schreber, 1777
Denne mink blev skudt i Tórshavn 01.10.2011. Den er sandsynligvis smuttet ombord på færgen Norrøna nede i Hirtsals. Som alle kan se, så var hovedet nærmest skudt af, så skytterne har været dygtige. Ikke mindre dygtig var fugleudstopperen, som kom på sit livs opgave, da den blev indleveret til udstopning. Hjørnetænderne på minken var knækkede, så vi regner næsten med, at denne er undsluppet fra fangeskab. Fotografier er sendt til en ekspert, så nu venter vi blot på hans svar.
Mink findes ikke i naturen på Færøerne, så vi må håbe, der ikke er kommet flere til landet.
Minkur / Mustela vision Schreber, 1777 Minkur / Mustela vision Schreber, 1777

Ringsælunge Phoca hispida set ved Suðuroy

Spættet sæl / Phoca vitulina Spættet sæl / Phoca vitulina

Læs artikel


Får spiser tang for at få salt og jod
Får spiser tang, for at få jod og salt

Får spiser tang, for at få jod og salt Får spiser tang, for at få jod og salt Får spiser tang, for at få jod og salt Får spiser tang, for at få jod og salt


Museundersøgelserne forsætter
Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan, Emilie Hardouin & en færøsk vædder.
Dr. Yingguang Frank Chan (CV) arbejder med mus på Max-Planck-Instituttet i Tyskland.

Læs Frank Chan's egen turbeskrivelse fra Færø-turen

M.Sc. Emilie Hardouin, som mangler et år i at være færdig med sit Phd projekt om mus fra det Antarktiske område, arbejder ved samme institut. Besøg Emilie Hardouin's hjemmeside

Dr. Eleanor Jones undersøgelser (se herunder) viste bla., at den færøske husmus er meget speciel. På nogle af øerne er de store, meget indavlede og har en meget lille variation i deres DNA. Sådanne mus manglede Dr. Chan og derfor kom han og Emilie Hardouin til Færøerne for at fange nogle levende mus, som de skulle have med til Tyskland for at avle på dem ved at krydse dem med laboratoriemus. Ms Hardouin skal gøre nogle forsøg med deres tilpasningsevner i så barske miljøer som på Færøerne. 
Vi kan kun spændt vente på deres resultater!
Jeg vil dog lige nævne det meget interessante, at 2 mus døde og andre var ved at død af det "normale" tyske musefoder, som de fik ved ankomsten til Tyskland; men da de fik "ordentligt" færøsk musefoder, kom de sig straks og trives nu fint i Tyskland!  
Frank Chan's billedgalleri inde på Flickr
Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin. Dr. Yingguang Chan & Emilie Hardouin.
En glad Emilie Hardouin med en del af musefælderne.

Meget interessant museundersøgelse kaldt mus og (vikinger?) mænd
Nólsoyarmús / Nólsoymus / Nólsoymouse. Nólsoyarmús / Nólsoymus / Nólsoymouse. Lit de parade. Eleanor Jones, Nólsoy 2006.
1. oktober 2008 kunne man på nyhederne på BBC læse om en meget interessant artikel, som var baseret på, at man på musenes DNA kunne bevise, hvordan folk havde bosat sig op igennem England.
Jeg har hele mit liv været interesseret i mus - som så meget andet, og sidst i 1970'erne begyndte jeg for alvor at indsamle færøske mus til senere undersøgelser. Gennem Dánjal Petur Højgaard kom jeg i efteråret 2005 i forbindelse med Eleanor Jones, som studerer ved University of York - og sådan blev Færøerne inkluderet i denne "Vikingemusundersøgelse".
Eyðfinn Magnussen blev ligeledes inkluderet i undersøgelsen sammen med 2 af hans elever, som så skrev deres BSc Thesis - som selvfølgelig omhandlede de færøske mus - i samarbejde med University of York.
Eleanor Jones har været på Færøerne, og den ene dag var hun på Nólsoy, hvor hun fik 2 kilo færøske mus af mig til sine DNA undersøgelser.
I øjeblikket undersøger Eleanor forbindelsen mellem musene fra bl. a. Orkney og dem fra Færøerne, Island, Grønland og New Foundland. Det bliver særdeles spændende at se resultatet af denne undersøgelse.

Gammel drægtig gråsæl død på Nólsoy
En gammel drægtig gråsæl kravlede på land i Hálgutoft på Nólsoy den 17. september 2008 og lagde sig til at dø.
Biologen Bjarni Mikkelsen siger, at han har set en sæl på 27 år, som ikke havde tilnærmelsesvis så slidte tænder som denne.
Jeg vil derfor gå ud fra, at denne hunsæl måske er 30 til 40 år gammel. Jeg har aldrig før set en gråsæl med så nedslidte tænder.
Moderen målte 195 cm fra næsetip til halespids og hendes unge var 87 cm. lang.
Opdatering 06.03.2013: Nye undersøgelser har vist, at hunsælen kun var 13 år gammel. Det voldsomme slid på tænderne skyldes enten sygdom, for hård kost som skaller og lignende eller muligvis gnaven gennem et fiske- eller laksenet.
Kilde: Bjarni Mikkelsen

Haren på Nólsoy
Jens-Kjeld med hareungen fra Oyri.
Det er vigtigt at udsætte harer fra de andre færøske øer, så man undgår indavl blandt harerne på Nólsoy. Denne hareunge - en hun - kom fra Oyri på Eysturoy i 2004. Hun fik en hønsering i det ene øre, så man skulle kunne kende hende igen, hvis hun skulle blive skudt. Endnu har vi ikke hørt fra hende, så vi må håbe, hun stadig er frisk og render rundt et sted ude i udmarken.
Lepus timidus.

Her kan du læse alt om harejagt på Nólsoy


Strandet gråsæleunge Halichoerus grypus

Lørdag aften 29. december 2007, lå denne helt udhungrede gråsæleunge i Stokkvík på Nólsoy. Gråsæl yngler i november og december, og da ungen endnu havde lidt af den hvide pels, var den omkring 1 måned gammel. Den er antagelig skyllet ud af sin ynglehule, sidst der var storm, og er efterfølgende blevet borte fra sin mor. Den røde farve, som den har på sig, er sandsynligvis maling/patent, som den har fået fra fra nettet fra et lakseopdræt.

Gråsæleunge.

Marsvin Phocoena phocoena besøgte Nólsoy i 2007
Phocoena phocoena.

Spættet sæl Phoca vitulina
Steinkópur / Phoca vitulina
Denne spættede sæl besøgte Nólsoy i 2001
Denne spættede sæl besøgte Eysturoy i februar 2013

Filmur / Recording

 Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013

 Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013

 Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013

 Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013

 Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013  Spættet sæl (Phoca vitulina), Eysturoy 2013

Den sidste spættede sæl på Færøerne blev skudt i 1844, so dette er en gæst


Hvalros Odobenus rosmarus besøgte Nólsoy i 1998
Odobenus rosmarus
Odobenus rosmarus Odobenus rosmarus Odobenus rosmarus Odobenus rosmarus

Odobenus rosmarus Odobenus rosmarus Odobenus rosmarus

Hvalrosser Odobenus rosmarus på Færøerne

Siden ca. 1810 er der registreret 17 observationer af hvalrosser på Færøerne. Det drejer sig antagelig om 14 forskellige, hvoraf de 3 er fra Nólsoy.
Mellem 1810-1820 blev en hvalros set ved kirken på Nólsoy (Nolsøe, Poul 1962. Tríggjar frásøgnir. Varðin nr. 35, side 118-119). Man prøvede at aflive den, først med en jernstang, derefter med en harpun. Den undslap, men det er tvivlsomt, om den overlevede besøget på Nólsoy.
Omkring 1938 opdagede Poul Wang en hvalros liggende på et lille skær nedenfor Hørg, som er lige øst for bygden på Nólsoy. Den forsvandt igen næsten med det samme. Den havde store tænder.
Den 23. marts 1998 blev en hvalros set ud for Hálgutoft  (sydvest for bygden) på Nólsoy. Dagen efter lå den på land i Hálgutoft og der holdt den til til den 1. april, som var den sidste dag, at den blev set.

Remmesæl Erignathus barbatus besøgte Nólsoy i 1995
Erignathus barbatus.
Og Eysturoy i 2010
Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010 Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010 Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010 Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010
Skeggkópur / Erignathus barbatus. Eysturoy 20.06.2010

Gråsæl Halichoerus grypus
Denne gråsælunge Halichoerus grypus besøgte Nólsoy i 1986
Gråsæl er meget farverig. Hannerne er mørke/sorte med en varierende mængde hvide pletter (en enkelt han på billederne har særdeles mange hvide hår på hele kroppen). Hunnerne er grå/sølvfarvede på ryggen og har et lysere bryst med pletter. De yngre sæler er lysere i farven, men kan være brunlige - som man også kan se på billederne.

Halichoerus Grypus Halichoerus Grypus Halichoerus Grypus

Disse fremragende billeder har Margaret Holland taget i 2015

Halichoerus Grypus, Mykines 03.05.2010 Halichoerus Grypus, Mykines 03.05.2010 Halichoerus Grypus, Mykines 03.05.2010

Billederne ovener viser aldersfordelingen og sammensætningen i en sælbestand: mest unge sæler af forskellige årgange, nogle få hanner og omkring 20-25% hunner.
Kilde: Bjarni Mikkelsen, biolog

Halichoerus Grypus

Gråsæleunge Halichoerus grypus, Nólsoy 23.11.2018

Klapmydsunge Cystophora cristata besøgte Nólsoy i 1984
Copyright ©Jens-Kjeld Jensen
All Rights Reserved