Bysvale Delichon urbicum (Linnaeus, 1758)

Delichon urbicum

Delichon urbicum Delichon urbicum Delichon urbicum Delichon urbicum

Delichon urbicum Delichon urbicum

Hvalba, Suðuroy 03.06.2017
Bysvale er fåtallig træk- og sommergæst og meget sjælden ynglefugl. Den første observation på Færøerne er fra 1899 og første ynglefund er fra 1956, så det er langt mellem ungerne.
Dette par i Hvalba har brugt mange dage på at bygge reden og den er ikke færdig endnu, hvor vi skriver 06.06.2017. Der er langt mellem leret på Færøerne, som er bysvalens foretrukne redemateriale, så i stedet bruger de muld og små urter. Vi krydser naturligvis fingre for at det må lykkes dem at få unger.

Olieindsmurt lomvi Uria aalge Nólsoy 22.02.2017
Uria aalge Uria aalge Uria aalge
Sådan ser man ud, når man svømmer i verdens reneste hav ...
Baldvin Jacobsen fangede denne lomvi i havnen på Nólsoy i morges og bar den op til Jens-Kjeld, som aflivede den. Hvor mange andre olieforurenede fugle svømmer rundt i farvandet kring Færøerne, kan vi kun gisne om, da de fleste dør på havet. Men det er helt almindeligt at høre om olieforurenede fugle på især østsiden af Færøerne.
Dette ligner ingenting; men så længe Færøerne ikke indfører et krav om at der skal være færøske observatører på samtlige udenlandske fiskeskibe, som fisker indenfor 200 sømil grænsen, vil vi forsætte med at se sørgelige skæbner som denne.

MALLEMUK Fulmarus glacialis

Fulmarus glacialis

Fulmarus glacialis Fulmarus glacialis Fulmarus glacialis

Mændene på Nólsoy begyndte at tage mallemukunger på havet som sædvanligt sidst i august 2016. Den 23. august fangede Marnar á Skúr mallemukungen, som ses på billederne, vest for Trøllhøvda. Mallemukungen var udhungret, da dens ene vinge var indsnøret af et nylonbånd.
Vi har aldrig set lignende før, og vi har svært ved at tro, at nogen færinger kan finde på at gøre dette.
Hvorfor har man gjort dette? Har fuglen været brugt som lokkefugl? Eller har nogen blot lært sig at binde knuder og så smidt fuglen ud bagefter til en langsom og pinefuld død?

Uanset, så kommer dette under dyremishandling af den værste slags.

Håber ikke, at vi nogensinde ser lignende igen...


SVARTBAGE Larus marinus FORURENEDE AF FISKEFODER

Larus marinus

Tórshavn 23.06.2016

Tórshavn 23.06.2016

Tórshavn 23.06.2016 Tórshavn 23.06.2016

Tórshavn 23.06.2016 Tórshavn 23.06.2016 Tórshavn 23.06.2016

Tórshavn 23.06.2016 Tórshavn 23.06.2016

Tórshavn 23.06.2016 Tórshavn 23.06.2016 Tórshavn 23.06.2016

Tórshavn 24.06.2016

Larus marinus Larus marinus


PLASTIC I MALLEMUKKER

Jens-Kjeld & Franeker Plastic

Månedskiftet august-september 2015 besøgte Jan Andries van Franeker Færøerne endnu engang for at indsamle materiale til hans undersøgelser om plastic i mallemukkerne.

Læs mere om plastic i mallemukker

Her kan I se en færøsk mallemukungemave blive tømt for plastic


STORKJOVE Stercorarius skua
Skúgvur / Stercorarius skua

Ny artikel viser, at nedgangen i lundebestandene ikke er relateret til den øgede bestand af storkjover, men skyldes manglende føde og for lidt tilgang af ungfugle i lundebestandene.

Læs artiklen


LOVLØSHEDEN FORSÆTTER!
Anser anser

Anser anser Anser anser

Vágar 28.06.2015
Det er ubegribeligt, at grågæssene skal være så efterstræbte, nu de endelig er vendt tilbage efter at have været udryddet i snart 200 år
Trods al fornuft talte imod det, fik nogle få personer lov til at skyde grågæs hele året på deres indmark, gældende fra 2014.
Det er strengt forbudt at tage grågåseæg og klække dem, men trods det ser man hvert eneste år stækkede grågåseunger gå rundt på forskellige jordstykker. Jeg kunne forstå det, hvis man i det mindste holdt det skjult, og måske havde ungerne gående langt bort fra, hvor folk færdes, men det det stik modsatte – ungerne går rundt midt mellem husene i bygderne, så alle kan se det. Det siger ikke så lidt om respekten for politiet!
Ungerne på disse billeder går rundt på Vágar, og som så mange gange før, så turde fotografen ikke melde det til politiet, men sendte billederne til mig i stedet.
Anser anser
Tvøroyri, Suðuroy 31.05.2014

SEJLTUR RUNDT OM NÓLSOY
Nýggjurð, Nólsoy

Urðin & Hergeir Jacobsen Kapilin Kópur / Grey seal

15.06.2015 sejlede jeg en tur rundt Nólsoy sammen med Hergeir og Marnar á Skúr.
Vi så ikke en eneste lunde flyve eller stå på land på hele turen rundt om øen, og der lå kun mellem 100 og 200 lunder på vandet.
Det eneste sted der var terner, var på Tjørnunes, hvor der var måske 100 ialt. Alle de andre steder, hvor der plejer at være terner, var der mellem 0 og 3 terner.
Ellers så vi omkring 10 par af svartbag, nogle helt få tejster samt 4 gråsæler.

Borðholið

5 FÆRØSKE YNGLEFUGLE ER KOMMET PÅ DEN EUROPÆISKE RØDLISTE OVER TRUEDE FUGLE

Lundi / Fratercula arctica grabae Náti / Fulmarus glacialis

Foruden lunden og mallemukken, er edderfugl, strandskade og ride også kommet på listen

Æða / Somateria mollissima faeroeensis Tjaldur / Haematopus ostralegus Rita / Rissa tridactyla

Den Europæiske Rødliste


KLOG KRAGE Corvus corone cornix
Corvus corone cornix

Corvus corone cornix Corvus corone cornix

En krage er klog, det ved vi alle, men jeg havde ikke forventet, at den skulle være direkte udspekuleret. Denne krage sad i vores have i forgårs og minglerede med en fedt kugle. Pludselig lagde jeg mærke til, at kragen havde fået vendt krogen opad, så fedtkuglen var foroven i stedet for at hænge nedenunder. Jeg tog nogle fotografier, men først da jeg kiggede nærmere på dem, kunne jeg se, at kragen snoede nettet i takt med at fedtkuglen blev mindre.


Dunna Anas platyrhynchos domestica + Æða Somateria mollissima faeroeensis

Hybrid

Dette er resultatet af en affære mellem en tamand og en edderfugl i Kollafjørður, Streymoy 04.04.2004

UDSULTEDE OG DØDE SØKONGER Alle alle

Alle alle Alle alle Alle alle

Her i december 2014 har man fundet flere døde søkonger. De fleste har været ungfugle fra i sommers, og de er alle døde af sult.
Når der er megen blæst flere dage i træk, har søkongen svært ved at finde føde nok og bukker ofte under.
Vi skal helt tilbage til vintrene 1997-98 for at sige, at det var almindeligt at finde døde søkonger på Nólsoy; men forleden blev der fundet 6 samme dag.
Ofte søger søkongen op på land, når den er ved at dø af sult - som om den er bange for at drukne. Derfor kan man finde døende eller døde fugle flere kilometer fra kysten. Når man finder dem, ser de ofte runde og fede ud, men virkeligheden er den modsatte - de puster fjerene op, fordi de har forbrugt alt fedtet og er udhungrede og fryser.

Alle alle Alle alle


MAKREL FYLDT MED TOBISER

Makrelur / Makrel / Mackerel

Makrelur / Makrel / Mackerel Makrelur / Makrel / Mackerel Makrelur / Makrel / Mackerel

Den 06. september 2014 var Marnar Gaard med fiskesnøre på Skálavíksgrynnuni, og da kunne han næsten ikke få snøret ned til torsken, fordi der var så mange makreller. Makrellen var sprængfærdig af tobiser, som ses på billederne. Den var i passende størrelse til lundeungerne, men er kommet mindst 2 måneder for sent.

Få lundeunger har været at se i år, men så sent som den 30. september så Esbern í Eyðansstovu 2 fede lundeunger, som var på vej til søs. 

Nebbasild / Tobis / Sand eels Nebbasild / Tobis / Sand eels


TOMME REDER I NORDATLANTEN
Lundi / Fratercula arctica grabae
"Lignende tendenser er rapporteret i Skotland, Færøerne, Norge, og på tværs af det cirkumpolare nord-opvæksstedet for den nordlige halvkugles havfugle. De fleste af økosystemts arter, som Arctic Biodiversity Assessment fandt i 2013, er i tilbagegang"...

Læs den meget intressante artikel


SANGSVANE Cygnus cygnus
Sangsvane / Cygnus cygnus
Svane parret på Gróthúsvatn på Sandoy havde 5 unger. 02.07.2014 forsvandt samtlige unger på en gang. Tilbage gik hannen med skadet vinge.
08.07.2014 tog vi til Gróthúsvatn for selv at beskue situationen og vi så straks, at hannen slæbte en brækket vinge efter sig. Svanehannen har helst forsøgt at forsvare ungerne og er enten blevet skudt eller slået så hårdt, at vingen er brækket, og har så gået i mindst 1 uge med en brækket vinge. Vi kontaktede straks politistationen i Tórshavn, og de lovede at aflive svanen, da den aldrig kommer til at flyve igen.
Meget sørgeligt, da svaner er monogame og holder sammen hele livet...

Opdatering: Vi troede ikke vores egne øjne, da vi den 31.07.14 endnu engang besøgte Sandoy og igen så svanen med den brækkede vinge. Politiet satte en mand til at tage sig af sagen 3 uger forinden; men opgaven har måske været for stor?

Færøernes skovfoged Tróndur Leivsson, var lige så bestyrtet som vi, men han lovede at tage sig af sagen, og han skød svanen 05. august.

Sangsvane / Cygnus cygnus Sangsvane / Cygnus cygnus Sangsvane / Cygnus cygnus


RINGMÆRKNING AF TOPSKARV Phalacrocorax aristotelis
Svartiklettur

Jens-Kjeld Jensen Jens-Kjeld Jensen

Johannes Simonsen Phalacrocorax aristotelis Johannes Simonsen

Svartiklettur Poul Johannes Simonsen & Johannes Poul Johannes Simonsen, Johannes & Kenneth Justesen På Svínoy

Den 25. juni 2013 var Poul Johannes Simonsen, hans søn Johannes, Kenneth Justesen og Jens-Kjeld Jensen i 3 forskellige “urð” – det er store ansamlinger af klippestykker, som er styrtet ned fra en stejl bjergvæg - for at optælle og ringmærke topskarv unger. Der var kun få flyvefærdige unger at se og kun 4 unger og 1 gammel blev mærket, men der blev også fundet 4 reder med æg. Resultatet ser bedre ud end sidste år, hvor næsten ingen unger kom på vingerne.


ALMINDELIG KJOVE Stercorarius parasiticus MED UNGE
Kjógvi / Stercorarius parasiticus

Kjógvi / Stercorarius parasiticus Kjógvi / Stercorarius parasiticus Kjógvi / Stercorarius parasiticus

Kjógvi / Stercorarius parasiticus Kjógvi / Stercorarius parasiticus Kjógvi / Stercorarius parasiticus

10.07.2013 var vi nordpå for at lede efter hvid sækspore Pseudorchis albida (L.) Á & D. Löve. Da stødte vi på denne almindelige kjove, som gjorde alt for at lokke os bort fra ungen.

Læs mere om hvid sækspore


DEN ENES DØD ER DEN ANDENS BRØD

Tjaldur / Haematopus ostralegus Tjaldur / Haematopus ostralegus Tjaldur / Haematopus ostralegus

Forleden så vi denne strandskade han, som beskyttede sin døde mage. Hannen gjorde alt, hvad den kunne for at lokke os væk fra hunnen, som havde været død i 1-2 dage. Hun havde rugepletter, så reden har været i nærheden. Den døde hun havde bidmærker efter kjove eller storkjove, så enten er hun blevet overfaldet på reden eller efter sin død.


LUNDEN ER FREDET PÅ NÓLSOY I 2013
Lundi / Fratercula arctica grabae
På grandestævne 05. april 2013 vedtog et flertal af de nolsinger, som ejer jord, at frede lunden i 2013 - eller i 1 år.

USÆDVANLIG MANGE DØDE FUGLE FUNDET PÅ SUÐUROY
Den 24. juli 2012 fandt folk ca. 40 døde sildemåger på et område af godt 70 meter i Tvøroyri på Suðuroy. Dagen efter - den 25. juli, fandt vi en død sildemåge og en akkurat død ung sølvmåge på stranden i Trongisvágur. Sagen bliver undersøgt i øjeblikket, men de 2 fugle, vi fandt, døde så ikke af sult.

Sildemåge Sølvmåge


OPTÆLLING AF STORMSVALEKOLONIEN PÅ NÓLSOY
Folk fra færøernes Zoologiske museum er sammen med Jens-Kjeld Jensen begyndt at tælle antallet af stormsvaler i kolonien på Nólsoy. Disse billeder er fra 19. juli 2012.
Leivur Janus Hansen & William Simonsen
Leivur Janus Hansen & William Simonsen Jóhannis Danielsen Leivur Janus Hansen & William Simonsen Leivur Janus Hansen & William Simonsen

RINGMÆRKEDE KRAGEUNGER

Erik Mortensen Kragereden Kragereden

Den 02. juni 1992 gik Jens-Kjeld Jensen og Erik Mortensen en tur rundt om Toftavatn. Der fandt de en kragerede med 4 unger, som de ringmærkede. Sidst i april i år blev en af disse ringmærkede krager fundet død i Rituvík - 19 år og 11 måneder efter at den blev ringmærket. Den blev fundet 3 km fra stedet, hvor den blev ringmærket som unge for næsten 20 år siden.

DET LYKKEDES HELLER IKKE AT FÅ LUNDEN FREDET I 2012 - EN HEL KATASTROFE!

Nólsoy 23.06.2009 Nólsoy 23.06.2009 Nólsoy 23.06.2009

Heller ikke i 2012 lykkedes det at få lunden fredet. Politikerne tænker kun på et - makrel. For at gøre situationen endnu værre forlyder det, at der muligvis vil blive givet tillaldelse for fangst af “makrel” med garn helt inde ved land. På Island dør der for eksempel ca. 120.000 fugle i disse garn hvert år; men måske har de færøske politikere blot tænkt langsigtet, for bliver tilladelsen givet, er der gode muligheder for at få både lunder og lommer serveret til middag her på Færøerne i sommer.

EN KEDELIG DØD

Edderfugl / Somateria mollissima faeroeensis med resterne af en tørret fårekølle om halsen Edderfugl / Somateria mollissima faeroeensis med resterne af en tørret fårekølle om halsen

Fårekøller bliver normalt hængt op til tørre i en snor, og da denne var spist, har man smidt den ud. Denne edderfugl var så så uheldig af få løkken om halsen og de 2 knogler blev en for tung byrde for den.

NYT FRA ISLAND

Det er helt utroligt; men mens Island gennemlever deres værste krise nogensinde, har de alligevel kunnet se nødvendigheden i at sætte undersøgelser igang for at belyse situationen hos den islandske alkefuglebestand og også sat penge af til dette. Denne undersøgelse resulterede i, at et fredningsforslag er blevet fremlagt i Altinget.

Forslag til beskyttelse af alkefuglene
Lovforslag om fredning af de islandske alkefugle
De færøske politikere kunne lære meget af deres islandske kolleger!
 

Lomvigi / Uria aalge Jan Andries van Franeker & Jens-Kjeld Jensen Lundi / Puffin / Fratercula arctica grabae

Jan Andries van Franeker & Jens-Kjeld Jensen indsamler døde havfugle på stranden i Streymnes, maj 2009

NYE OPLYSNINGER OM DEN ISLANDSKE LUNDE, SOM ANTAGELIG HAR DET BEDRE END DEN FÆRØSKE!

Jens-Kjeld ringmærker lundeunge på Mykines

Undersøgelser fra Vestmannaøerne, Island viser, at 15% af alle islandske ringmærkede lunder bliver genmeldt. Undersøgelsen viser også, at hele 30% af disse genmeldte fugle er gamle ynglefugle, som næsten alle er blevet dræbt ved flej (Erpur Snær Hansen pers. meddelelse).

Yderligere viser Helgason’s undersøgelser fra 2012, at på Vestmannaøerne er dødeligheden hos de ynglende lunder 12,7% imod 7% på Røst i Norge (se Tycho Anker-Nissen figur herunder).
Den katastrofale tilbagegang har bevirket til, at det islandske Alting i øjeblikket behandler en lov om fredning af lunden i 5 år.

Referencer:  

Erpur Snær Hansen Ph.D. Sviðstjóri Vistfræðirannsókna / Director of Ecological Research. South Iceland Nature Centre. Strandvegur 50, IS-900 Vestmannaeyjar, Iceland

Hálfdán H. Helgason: 2012. Survival of Atlantic Puffins (Fratercula arctica) in Vestmannaeyjar, Iceland during different life stages. M.S. thesis, Líf og umhverfisvísindadeild, Verkfræði- og náttúruvísindasvið, Háskóli Íslands, Reykjavík, Ísland

Læs mere om den islandske rapport om at frede lunden


DØDE HAVFUGLE OG MÆRKELIG ADFÆRD HOS ALKE

Lundi / Puffin / Fratercula arctica grabae

Ifølge Mardik Leopold er der drevet usædvanlig mange døde lunder, alke, rider og mallemukker på land ved Holland i januar 2012. Alle fuglene har været helt udhungrede og ser ud til at være døde af sult. Ingen af lunderne var ringmærket, så man kan ikke sige med sikkerhed, hvor de kommer fra. Men som det ses på fig. 1, så er en færøsk ringmærket lunde tidligere fundet død ved Frankrig, så alt tyder på, at i hvertfald nogle af de færøske lunder opholder sig i området ved Holland om vinteren.
Denne vinter har alkene også vist en meget mærkelig opførsel: de fulgte efter skibe, dykkede og fandt formentlig føde i kølvandet på skibene. Det er meget sjældent at se alke følge efter skibe i Nordsøen. Nu har tusindvis af fugle gjort det, alle på én gang, og over et meget stort område (flere tusinde km2).
Til sidst: Lad os håbe, at der ikke er alt for mange færøske lunder blandt de døde lunder, for så kan den årlige "normale” dødlighed hurtigt  komme op på 10-15%.

Se alkene følge skibet

Samtlige genfund i udlandet af lunder, ringmærket på Færøerne. Kort: Sjúrður Hammer

Fig.1. Samtlige genfund i udlandet af lunder, ringmærket på Færøerne.

STATISTIK OVER DØDE LUNDER, FUNDET I HOLLAND

Lunder opholder sig ude på åbent hav om vinteren, derfor er det meget få, som findes døde på land. Det er som man siger, kun “toppen af isbjerget”, som driver på land. Men i januar 2012 blev der fundet 1 død lunde for hver 5 km strand i Holland, hvor man normalt “kun” finder 1 død lunde for hver 100 km, så her er sket store forandringer. 

Se den komplette oversigt over døde fugle fundet i Holland

DÅRLIGE NYHEDER FRA RØST, NORGE

Puffin graph

Denne figur er udarbejdet af en af verdens førende lundeeksperter Dr. Tycho Anker-Nilssen, Senior Research Scientist, NINA, Norwegian Institute for Nature Research.
Vi har jo ingen undersøgelser af denne art på Færøerne, men figuren som viser lundebestandens udvikling på Røst, kan efter min overbevisning desværre bruges til at sammenligne udviklingen hos den færøske lundebestand.
Vi vurderede hele den færøske lundebestand til ca. 600.000 par for ca. 20 år siden, det er ca. det samme som på Røst, og vores lundebestand er gået støt ned lige siden.
På Færøerne regner man med en jævn tilbagegang hos lunderne - især når der kommer flere dårlige yngleår i træk; men Tycho Anker-Nilssen er kommet frem til, at "hans" lunder går 7% tilbage om året, som man kan se på hans prognose. Hvis vi forsat får flere dårlige yngleår for lunderne, sker der ikke noget, da fangst derved er umulig; men kommer der nogle gode år, vil man fleje av bestanden, som da hovedsagligt er gamle ynglefugle og det kommer til at betyde en endnu hurtigere tilbagegang af bestanden. For 12-15 år siden blev der for eksempel flejet op imod 100.000 lunder om sommeren. Ved at frede lunden og stoppe al fangst og desuden håbe på nogle gode ynglesæsonger, kan vi have lunder i mange år frem. Alternativet kan betyde, at de færøske lunder vil uddø omkring år 2025 - eller om 12 til 15 år, hvis de dårlige yngleår forsætter.
Jeg vil gøre opmærksom på, at Tycho Anker-Nilssen ikke gætter, og at der ligger virkelig grundige undersøgelser bag hans vurderinger.
Nu er det helt op til fiskeriministeren Jákup Mikkelsen, om lunderne skal have fred for flej nu til sommer eller om man blot skal lukke øjnene for disse fakta og lade dem uddø?
Dags dato, 19.01.2012, ser det ikke ud til, at lunderne bliver fredet over hele landet, men kun i de steder, hvor flejemændede er interesserede i at bevare lunden og er samvittighedsfulde nok til at holde grandestævne, som for eksempel på Mykines, hvor de selv bestemmer, at lunden skal fredes.

Jagtstatistik for lundefangst


RINGMÆRKNING AF LOMVIE UNGER
Lomvie unge / Uria aalge young
25.07.2011 var Bjarki Henriksen, Hendrik Egholm, Atli Jensen, Sandoy, Sjúrður Joensen (í Koltri), Jens Jákup Hansen fra det færøske fjernsyn og undertegnede - Jens-Kjeld Jensen, ved "Steinin millum kjálkar - tað vil siga Koytukjálkar og Brekkukjálkar í Lonini á Sandoynni" for at ringmærke lomvieunger.

Se de unikke og enestående billeder og læs mere her


RINGMÆRKNING AF STORKJOVEUNGER

Sjúrður Hammer med en storkjove unge / Stercorarius skua Storkjove / Stercorarius skua Sjúrður Hammer med en storkjove unge / Stercorarius skua

Storkjove / Stercorarius skua Storkjove / Stercorarius skua Storkjove / Stercorarius skua Storkjove / Stercorarius skua

08.07.2011 tog jeg og Sjúrður Hammer til Skúvoy for at ringmærke storkjoveunger. Trods tåge, dis, solskin og ind imellem regn, lykkedes det os at ringmærke 12 unger, som antagelig er omkring 20% af den samlede bestand af storkjoveunger på øen.

ET UMAGE PAR
Anas platyrhynchos & Aix galericulata
Du kommer ikke nærmere - han er min!

Anas platyrhynchos & Aix galericulata Anas platyrhynchos & Aix galericulata Anas platyrhynchos & Aix galericulata Anas platyrhynchos & Aix galericulata

Anas platyrhynchos & Aix galericulata

Hvis dette par kunne have ynglet sammen, kunne det have resulteret i en faunaforfalskning med katastrofale følger; men dette forelskede par - bestående af en vildand hun og en mandarinand han - kan ikke få unger sammen. De er så glade for hinanden, så lad være med at fortælle dem det :o)

KAN MAN GODTAGE DETTE?

Lundeeksport

Skúvoy 2011

DE FÆRØSKE YNGLEFUGLE DØR AF SULT
 Lunde / Fratercula arctica, Skálabotnur 23.05.2011
Katastrofe!

2011 ser nu til at blive 7 år på rad, hvor alt ser ud til mislykkes for bl.a. de færøske lunder. Der kom mange lunder på land omkring 28. og 29. april og siden da har så godt som ingen lunde været på land, selv om de normalt lægger æg den 20. maj. 28. maj blev der set flere store stimer af makrel i Nólsoy fjord. Plante plankton kom for sent og mængden var alt for lille, så der er ingen føde til de små tobiser.

Se skalaen fra Havstovan (Færøernes Havbiologiske Institut)

Alt tyder derfor på, at 2011 desværre bliver endnu et katastrofeår for bl.a. lunderne, ternerne og de almindelige kjover.


PLASTIK I MALLEMUKKER
Jan Andries van Franeker & Elisa Bravo Rebolledo 14.05.2011
I forbindelse med forureningen af mallemukker har Jan Andries van Franeker endnu engang besøgt Færøerne i 2011 for at se, om mallemukkerne har mere eller mindre plastic i sig end i de foregående år. Denne gang var Elisa Bravo Rebolledo sammen med ham. Resultatet af undersøgelsen foreligger senere.

Se flere meget interessante fotografier fra dette besøg


FREDNING AF LUNDEN
Lunde / Fratercula arctica
Allerede 16.01.2011 sendte jeg et brev til vores udenrigsminister Jákup Vestergaard, som også har ansvaret for fugle og fisk, om at få lunden fredet de næste 3 år på grund af den store nedgang i bestanden.
Primært på grund af manglende føde har lunden ikke fået nogen unger de sidste 7 år. Derfor har alle de flejede lunder de senere år været af selve lundebestanden, hvilket igen betyder en endnu større nedgang end i almindelige dårlige år. På nogle fangspladser har de lokale selv valgt at frede lunden for fangst; men langt fra alle har gjort det, derfor er en foreløbig fredning absolut nødvendig.
Af forskellige årsager - bl.a. sygdom, hørte jeg aldrig fra Jákup Vestergaard, so derfor sendte jeg endnu engang en besked om at få aftalt et møde med ministeren, og dette fandt sted 14.03.2011. Jeg bad Bergur Olsen og Janus Hansen om at komme med på dette møde, da de sandsynligvis kunne bifalde med relevante bidrag, som så kunne bakke op under mit fredningsforslag.
Trods tiden at lægge frem nye lovforslag i Lagtinget er gået, lovede Jákup Vestergaard at gøre sit yderste for at få denne fredning igennem, så både vi og lunderne venter spændt på at høre et forhåbentlig positivt svar!

Jagtstatistik for lundefangst


INGEN KENDER DAGEN, FØR SOLEN GÅR NED...
Ring No. 8A62059 Ring No. 8A62059 Ring No. 8A62059
Den 05. december 2006 var 6 stenvendere kommet helt ind i skuret til Rúni Poulsen på Nólsoy, hvor han arbejdede med at sætte madding på fiskeline. Rúni lukkede døren og jeg ringmærkede derefter alle 6. Den ene fik en ring på med nr. 8A62059, og denne stenvender har lige siden været præcis samme sted på Nólsoy de efterfølgende vintre. Det var den også den 02. februar 2011, da en dværgfalk angreb bagfra og dræbte den. Dværgfalken tabte dog stenvenderen, da Marnar á Skúr kom forbi, så han samlede nr. 8A62059 op.

LILLE STORMSVALE Hydrobates pelagicus
Lille stormsvale / Hydrobates pelagicus Jesper Johannes Madsen & Lille stormsvale / Hydrobates pelagicus Lille stormsvale / Hydrobates pelagicus
November måned er tiden, hvor den lille stormsvales unger er flyvefærdige. De seneste dage har en del unger været at se blandt andet på Nólsoy. Denne, som Jesper Johannes Madsen står med på fotografiet, blev fanget 10.11.2010 ved Sund. Den blev ringmærket og sluppet løs igen i Kirkjubøur.

Lille stormsvale / Hydrobates pelagicus Lille stormsvale / Hydrobates pelagicus Lille stormsvale / Hydrobates pelagicus


2010 BLIVER ENDNU ET KATASTROFE ÅR FOR DE FÆRØSKE LUNDER
Nu sjette år på rad vil de færøske lunder have en totalt mislykket ynglesæson. Foruden det, er mange gamle lunder fundet døde af sult. Nu da flejetiden begynder, har der så godt som ingen lunder været at se i kolonierne rundt om i landet!
Hvis nogle at de gamle lunder skulle vende tilbage til kolonierne, er det mit håb, at flejemændene rundt i landet lader fornuften råde og ikke går på flej i dette år 2010, for selv om lunden ikke er fredet, har den færøske lundebestand meget trange kår for tiden.
Lundar / Lunder / Puffins.
I år har der været usædvanlige store mængder af makrel i det færøske farvand, og mange af de lokale fiskere mener, at de har spist de fleste af de tobiserne i størrelsen, som lunderne normalt spiser.
Opdatering 15.07.2010
De få færøske havterner, som har prøvet på at yngle i år, har helt opgivet og har forladt unger og æg.
Lunderne er stadigvæk borte - i den store koloni på Nólsoy, så man forleden dag 5 lunder på en gang, og det må være det meste i år!
Riderne var optimister og der var rigtig mange reder at se; men nu er deres unger begyndt at dø.

NB: På Syd- og vestisland og på Røst i Norge, ser situationen ud til at være den samme som her.

Opdatering 04.08.2010
Riderne fik kun ganske få unger på vingerne i 2010 og det store spørgsmål er, om disse klarer sig gennem den første vinter, da de ikke er i god foderstand.
Karsten Larsen talte en mindre koloni på Mykines og resultatet blev <0,15 unge pr. rede, en anden tælling på Viðoy gav <0,20 unge.
På grund af storm i et par dage i sommers, blev nogle få % af de nederste reder på Mykines skyllet i havet; men det har ingen indflydelse på dette dårlige resultat.

Opdatering 12.08.2010
Islændingene tror også, makrellen støvsuger havet for føden hos ynglefuglene – læs den interessante artikel


IGEN I 2010 DØR YNGLEFUGLENE AF SULT
Nólsoy 29.05.2010
Allerede den 28. april 2010 begyndte riderne at ligge og fiske krebsdyr og lignende tæt under Nólsoy bygd - og det er normalt et meget dårligt forårstegn. Nu en måned senere driver der døde og døende lunder på land på kyster med pålandsvind. De ser alle ud til at være døde af sult, og det passer også med det, man hører fra fuglepladserne - at der er alt for få fugle at se i fuglekolonierne. Lundi / Puffin / Fratercula arctica grabae.

LEUCISTIC RAVN
leucistic ravn
Der er skrevet en del om den færøske hvidbrogede ravn, som blev udryddet i 1902, da den sidste blev skudt. Derudover er der en hvidravn fra 1910 og en fra 1915; men disse sidste to årstal er helst ikke helt pålidelige. Hein van Grouw
Der kendes også til mindst 19 præparerede eksemplarer rundt om i verden. Her iblandt denne fotograferede færøske ravn fra Leiden museet i Holland, som Hein van Grouw holder på fotografiet.
I efteråret 2007 blev en leucistic ravn skudt på Fugloy (det er den udstoppede på fotoet ovenover). Den kunne ikke rigtig flyve og kragerne var efter den hele tiden. Siden da er flere af disse leucistice ravne blevet set enkelte gange. Leucistice fugle har ofte meget dårlige fjer og klarer ikke kulde særligt godt, så derfor må man også gå ud fra, at de ikke kan klare en færøsk vinter.
Siden den sidste hvidbrogede ravn blev skudt i 1902, har folk flere gange påstået at have set hvide ”brogede” ravne. Det drejer sig om i vinteren 1947, i efteråret 1948 på Nólsoy (Ryggi 1951) og omkring påsken 1965 ved Sandvík (Nolsøe & Jespersen 2004). Hvis det vitterlig har været ”rigtige” hvidbrogede ravne, som folk har set, er det meget mærkeligt, at der kun er tale om engangs observationer. Det lyder også helt usandsynligt, at hvidbrogede ravne skulle have fløjet rundt på Færøerne i flere år, uden at nogen andre har observeret dem..
De hvidbrogede ravne har nemlig fine fjer og skulle klare sig fuldt ud lige så godt som de sorte ravne. Som et kuriosum kan tilføjes, at den ældste ringmærkede ravn man kender til, blev aflæst 21 år og 11 måneder gammel.
Jeg er derfor helt overbevist om, at alle observationer af ”hvidbrogede ravne” siden 1902 er registreret forkert, og at det i stedet har været leucistice ravne, som man har set.

GRÅSULEFANGST PÅ MYKINES SEPTEMBER 2009
Mykines 2. september 2009 Mændene gør linen klar Mændene + den ene pige trækker den tunge line Mændene + den ene pige trækker den tunge line Esbern bliver trukket op Man fanger kun de unge gråsuler
Den yngler ca. 2400 par suler på Mykineshólmur, Píka- og Flatidrangur og bestanden ser ud til at være i fremgang. Mykinesmænd har i de senere år taget 350 flyvefærdige unger, kaldet gråsuler, i gennemsnit om året omkring månedskiftet august og september.  
Natten mellem den 1. og 2. september 2009 var mykinesmænd efter gråsuler på Mykineshólmur og 4. september var de på Flatidrangur. Resultatet blev ialt 655 unger, som blev fordelt mellem ejerne og fangstfolkene.

Det store antal unger passer godt sammen med de store mængder af makrel og til tider også tobiser, som har været at se i år. Man må derfor konkludere, at den færøske sulebestand ser ud til at have det godt, selv om der foregår nogen fangst af ungerne.


NOLSINGER REDDEDE HAVSULE FRA DEN VISSE DØD
Havsule viklet ind i et net
Her fanger de havsulen
Havsulen bliver skåret fri
Her flyver havsulen, fri af nettet
At se fugle viklet ind i net og andet affald, er desværre blevet mere og mere almindeligt. Men det er ikke alle fugle, som er så heldige at blive reddet af hele 3 mand, som denne havsule på Nólsoy.

Og så praler vi af at have verdens reneste hav...

Benny, Ba & Pedda 01.09.2009

YNGLEFUGLENE DØR!
Havterneungerne på Nólsoy og rideungerne på Mykines begyndte at dø af sult den 20. juli 2009.
2009 så ellers ud til at blive et rigtigt godt yngleår for de færøske havfugle, sidst i juni og de første 14 dage af juli var der rigeligt med tobiser, så havternerne kom hjem med 2-3 og 4 tobiser til ungen, hver gang de vendte hjem fra fiskeri. Lige pludselig forandrede det hele sig - pludselig var de længere tid om at fiske og kom kun ind med 1 tobis ad gangen, og nu den 23. juli dør både havterne- og rideungerne for hånd.
Marnar á Skúr indsamler døde havterneunger på Nólsoy.
På kun én nat - mellem den 23. og 24. juli - døde 231 havterneunger i kolonien lige nord for bygden på Nólsoy!
Natten mellem den 24. og 25. juli døde 270 havterneunger samme sted.
I dag, den 25. juli, kunne man på Nólsoy igen se nogle havterner flyve med tobiser i næbbet - muligvis fordi vindretningen nu er drejet ned mod syd - og endnu er der omkring 100 levende havterneunger i kolonien herude. Jeg har snakket med folk rundt om i landet i dag og flere siger, at det er som på Nólsoy. Nogle få siger dog, at det ser ret godt ud med kun få døde unger. 231 døde havterneunger.
Det er så femte bund-år på rad, og det skulle være meget mærkeligt, hvis lundeungerne ikke også bliver ramt af fødemangelen.

LYSE STÆREUNGER PÅ NÓLSOY IGEN I 2009
For tredie år i træk har et normalt farvet stærepar på Nólsoy fået lyse unger: I 2007 fik de 1 lys og 1 almindelig farvet unge, i 2008 fik de 3 lyse unger, hvoraf den længst levende døde i marts 2009, og i år fik de 2 lyse og 1 normalt farvet unge.

På det ene af disse billeder fra juli i år ses faren sammen med trillingerne. Fjerkvaliteten på disse lyse unger er ikke god, derfor ser det ikke ud til, at de kan klare en færøsk vinter.


HAVTERNERNE PÅ NÓLSOY HAR DET RIGTIG GODT SOMMEREN 2009
Indtil videre yngler havternerne på Nólsoy med succes nu i 2009. Der er flere hundrede par lige nord for bygden og mange af ungerne er halvvoksne allerede nu midt i juli. Forældrene kommer med tobiser til ungerne hele tiden, og de har op til 4 tobiser i næbbet, når de kommer tilbage fra fiskeri.

FUGLETUR PÅ FÆRØERNE
Jan Andries Van Franeker & Jens-Kjeld Jensen.
14.05.2009 tog Jan Andries Van Franeker og Jens-Kjeld til Leirvík, Eysturoy, for at se efter mallemukker.

Se de meget interessante fotografier fra deres tur


JAGT PÅ MALLEMUKUNGER
Den første båd fra Nólsoy var ude efter mallemukunger den 26. august i 2008. Man må regne med, at jagten slutter omkring 10. september, da mallemukungerne ser ud til at være ens i størrelsen i år.
Mange både får mellem 100 og 300 mallemukunger om dagen, men bådene fra Hvannasund, som ligger nær ved de største yngleplader, får op til 900 unger om dagen; men de benytter også meget hurtigtgående både.

Mallemukken har været i tilbagegang de seneste 20 år, og i forhold til dengang, kommer der kun halvt så mange unger på vandet. Det betyder så også, at det endelige fangsresultat bliver betydeligt mindre.

På fotografierne ovenover ses nólsoybrødrene Brynjálvur og Finnbogi på jagt efter mallemukunger i havblik øst for Nólsoy 28.08.08.

EN HYMNE TIL VORES NATIONALFUGL STRANDSKADEN - "TJALDUR"
Tjaldur, deytt í hafti / Strandskade, død af uld om benene / Oystercatched wrapped in wool and dead. Tjaldur, deytt í hafti / Strandskade, død af uld om benene / Oystercatched wrapped in wool and dead.
Fotografier fra Nólsoy 03.08.08

“Tjaldur ver vælkomið til okkum heim”...

Sådan lyder en af vores yndlingshymner, som vi rørte synger hvert forår for at byde vores nationalfugl strandskaden "tjaldur" velkommen hjem igen til Færøerne...
Ak ja, vi savnede dig sandelig, og var godt forberedte til at tage imod dig, du vores længe savnede gæst.

Som altid, så lå ulden fra fårene rundt i hele indmarken, så du kunne varme fødderne...
Der lå også masser af nylon, som virkelig formår at styrke ulden, som skar dine knogler over...
Skulle det ikke være nok, lå der også masser af andet affald klart til at tage imod dig – tovstumper, diverse reb og bånd, rustne hegnsruller og endda pigtråd, så du kan ikke sige andet, end vi endnu engang stod klar til at tage imod dig. Du vores nationalfugl...


Nólsoy 17. juli 2008
Ternupisa / Havterneunge / Arctic tern pullus.
En ensom sulten storkjove mæsker sig i æg og døde havterneunger
En desværre alt for almindelig situation de senere mange år...
Men edderfuglen ser ud til at have det godt?
En af de få levende havterneunger på Nólsoy gemmer sig godt.
En ensom sulten storkjove mæsker sig i æg og døde havterneunger.
En desværre alt for almindelig situation de senere mange år...
Men edderfuglen ser ud til at have det godt?

Lunden på Nólsoy er fredet fra 15. juni 2008 til 15. juni 2010
Bólstaður, Nólsoy. Urðin, Nólsoy. Urðin, Nólsoy. Urðin, Nólsoy.
15. juni 2008 vedtog de 3 "hagastýri" (haugebestyrelser) på Nólsoy at frede lunden i de næste 2 år. Det betyder, at man ikke må fleje lunder i selve kolonien, som ligger i den gamle Urð. Dog er det tilladt at fleje til en enkelt middag i Nýggjurð, som ligger nord for den gamle Urð.
Årsagen til fredningen skyldes, at lunden har haft en meget dårlig ynglesucces de sidste 4 år. Dertil fik selve Urðin stor skade i den voldsomme brænding månedskiftet feb. - marts 08, hvor en stor del af den skyllede i havet. Foruden at en masse lundehuler/reder er forsvundet, styrtede 5 af de oprindelige 12 fangspladser i havet, foruden at de sidste 2 er voldsomt beskadigede.
Fotografierne ovenover er taget umiddelbart efter brændingen, og det er tydeligt at se, hvor hårdt Urðin med den tilhørende lundekoloni er blevet beskadiget. Fotografiet nedenunder viser Nýggjurð.
Nýggjurð, Nólsoy.

Stenvender Arenaria interpress
Den 9. marts 1998 ringmærkede jeg 5 stenvendere ved havnen på Nólsoy, og en af den fik nummeret 8864314. Jeg har alle de efterfølgende vintre set ringmærkede stenvendere på præcis samme sted, men selv om jeg har prøvet at fange dem på forskellige måder, er det aldrig lykkedes for mig. Men den 21. marts 2008 - altså godt 10 år senere, var jeg så heldig, at Hans Eli Sivertsen var på Nólsoy og tog flere fotos af den ene af "mine" stenvendere. Fotografierne var af så god kvalitet, at man kunne aflæse ringen.
Tidligere fund af ringmærkede stenvendere på Færøerne sandsynliggør, at disse stenvendere måske yngler på Nordgrønland eller helt ovre på Ellesmere Island.
Arenaria interpress

Dårlige udsigter for fuglene 2008!
Den 15. januar 2008 fandt Meinhard Hansen 5 døde udhungrede lunder i Funningsbotni, og dagen efter fandt han 1 til.
18. januar fandt Hans Eli Sivertsen 9 døde udhungrede lunder på den lille strand i Lamba.
25. januar fandt Marnar á Skúr en udhungret gammel lunde på Nólsoy, den døde den efterfølgende nat.
27. januar fandt jeg selv en udhungret lunde på Nólsoy.
Ud fra størrelsen vil jeg antage lunderne at være norske.
Fra sidst i oktober til midt i november 2007 var der utrolig mange alke at se tæt på land; men de forsvandt lige så pludseligt, som de var kommet. Og lomvierne, som normalt er almindelige tæt på land i årets sidste måneder, har slet ikke været at se i efteråret 2007. Gråmåger og hvidvingede måger har også været meget fåtallige i denne vinter.
Marnar á Skúr.

Halsbånd-mærket grågås
Det er anden gang, at en halsbånds-mærket grågås er aflæst på Færøerne. Denne grågås med orange ANC mærke fandt og fotograferede Rodmund á Kelduni 18.10.07 i Sørvágur på Vágoy. Anser anser.
Bob Swan, som ringmærkede grågåsen som en gammel han 30.11.2003 i Skotland, har også ringmærket lomvier på Isle of Canna, hvoraf en del er blevet genmeldte her fra Færøerne.
Grågåsen yngler antagelig på Island, selvom den ikke er blevet observeret der.

Her er lokaliteterne, hvorfra grågåsen er blevet genmeldt, siden den blev mærket.

COANCH - Lintrathen Loch, Tayside, Scotland - 30-11-2003
COANCH - Easter Rarichie, Balintore, Ross-shire - 19-12-2004

COANCH - Easter Rarichie, Balintore, Ross-shire - 26-12-2004

COANCH - Rennibister, Firth, Orkney - 10-11-2005
COANCH - Hackland, Rendall, Orkney - 28-12-2005
COANCH - The Loons, Orkney - 25-11-2006
COANCH - Isbister, Orkney - 14-03-2007
COANCH - Ytri Suðurtriðingur, Vágar, Faeroes - 18-10-2007

Bekymringsfull utvikling for sjøfugl i Vest-Norden

Klimastyrte endringer i havet har nærmest slått ut flere ledd i næringskjeden til sjøfugl i nordiske farvann. De få fuglene som møter opp på hekkeplassene sliter med å finne nok mat, og få unger lever opp. De omfattende og komplekse endringene som nå skjer i havet, gjør at det er viktigere enn noen gang å kontrollere de andre faktorene som påvirker sjøfugl negativt, som for eksempel fiskerier, oljeforurensning, miljøgifter og jakt. Det er rådet fra en ekspertgruppe som for en drøy uke siden var samlet på Færøyene.

Les mer i denne pressemeldingen PDF

Tore Høyland
Informasjonsrådgiver, Direktoratet for naturforvaltning
(Adviser, Directorate for Nature Management)
Tlf.: +47 73 58 06 28, mobil: +47 99 39 60 25

http://www.dirnat.no

Rødnebbterne - Copyright: Morten Ekker

Meget interessant "kranie" side: The Seabird Osteology Pages

Ringmærkede stæreunger
Stæreunge - Sturnus vulgaris faroenisis.
En del stæreunger bliver ringmærket i helgolandsrusen hvert år på Nólsoy. Læg mærke til, at den færøske stæreunge er meget mørkt - det er fordi den hører til racen Sturnus vulgaris faroensis.

Færøsk ringmærket skråpe fundet død i Danmark

 

Den 27.06.2003 blev en død skråpe fundet på Omø Nordveststrand, vest for Skælskør. Den var blevet ringmærket på Skúvoy, Færøerne d. 29.08.1991.

Hidtil er ialt 850 skråper og skråpeunger blevet ringmærket på Færøerne. Indtil nu er kun 2 tilbagemeldt, så det er ikke de store tal, vi taler om.

Den første tilbagemelding kom fra Rockaway beach, New York City d. 11.11.1996, hvor de havde fundet en død skråpe, som var blevet ringmærket på Nólsoy året forinden - d. 12.09.1995.

Hermann fra Skúvoy ringmærker en skråpeunge i meget stejlt terræn.


Fuglekonge Regulus regulus
Fuglekonge / Regulus regulus Fuglekonge yngler meget fåtallig på Færøerne, men arten er en almindelig trækfugl forår og efterår. Denne han blev fanget i helgolandsrusen på Nólsoy og fløj videre med en ring om benet!

"TJALDUR VER VÆLKOMIÐ TIL OKKUM HEIM"

 

Ja, sådan synger færingerne hvert forår for at byde deres smukke nationalfugl tjaldrinum - dk. strandskaden, velkommen tilbage til øerne for at yngle. Desværre lider mange af strandskaderne døden, fordi deres fødder bliver filtret ind i uld, nylongarn og diverse andre ting, som ligger og flyder rundt i indmarken.

Trods utallige opfordringer, har det endnu ikke lykkedes at få ejerne af de diverse jordlodder at indse vigtigheden i at rydde op på deres jordlodder.

Et andet problem er, at ringmærkning af strandskader ser ud til at have en kedelig følgevirkning, da en strandskade, som er ringmærket, meget lettere bliver filtreret ind i uld. BTO (British Trust For Ornithology) ringmærker en hel del strandskader hvert år, og selv om vi har prøvet at overtale dem til at sætte ringen ovenfor knæet på strandskaden for derved at undgå, at selve ringen opsamler ulden, taler vi for døve øren!

For en kort bemærkning kan det tilføjes, at denne smukke strandskade døde dagen efter at den var befriet for det den var indfiltret i - på færøsk hedder det "haft". Og dette er desværre ikke den første strandskade, som vi har befriet for "haft"!

Lad os håbe, at disse billeder får folk til at tænke sig lidt om...


Stiðjabarmur på Nólsoy d. 17.07.04 kl. 8 om aftenen
Klik på billdet for fuld størrelse. Klik på billdet for fuld størrelse. Klik på billdet for fuld størrelse. Klik på billdet for fuld størrelse. Klik på billdet for fuld størrelse.

Stiðjabarmur på Nólsoy d. 07.07.04 kl. 8 om aftenen
Klik på billdet for fuld størrelse. Klik på billdet for fuld størrelse. Klik på billdet for fuld størrelse. Klik på billdet for fuld størrelse.
Lunderne havde en dårlig ynglesæson i 2004. De ynglede sent, og de få unger som kom, blev først flyvefærdige sidst  i august måned. 
Der blev flejet godt 5000 lunder i alt på Nólsoy, og den sidste flejedag var den 28. juli.

Lundefangsten var ikke god i 2003
Klik på billedet for fuld størrelse. Lundefangst 2003. Klik på billedet for fuld størrelse. Lundefangst 2003.
På grund af sandsynlig fødemangel har mange af de ynglende havfugle på Færøerne lidt sultedøden i 2003.
For eks. døde de fleste af terneungerne i den største koloni på Nólsoy d. 26 juli.
Situationen har været nogenlunde ens i hele Nordatlanten, d.v.s. i Norge, på Island og i Shetland.
Som en kort bemærkning kan tilføjes, at tobisen forsvandt fra Nordatlanten d. 9 juli.
lomviegg.jpg (37426 byte)
Lomviæg
Copyright ©Jens-Kjeld Jensen
All Rights Reserved