I forbindelse med Johan Henrik Funder Castenschiolds Phd project om mallemukker blev der sat kameraer op ved nogle mallemukreder på Viðoy. En uge senere var 11 af 15 mallemukunger / æg taget af rotter.
Det bliver meget spændende at se, hvordan det kommer til at gå med de sidste unger.

RINGMÆRKET MALLEMUK Fulmarus glacialis

Dette syn så man for første gang i 2021, og nu ser man det desværre igen. 09. juni 2023 fotograferede Elith Godtfred disse billeder af nogle suler, som var så dårlige, at de næsten ikke flyttede sig, da styrmanden Tórhallur Klæmintson Jacobsen filmede dem. Elith Godtfred tog 2 suler med til lands, som blev afleveret hos Umhvørvisstovan (Miljøstyrelsen) som så ville videregive dem til Heilsufrøðisliga Starvsstovan (Færøernes Fødevare- og Veterinærstyrelse). Det bliver spændende at høre om resultatet fra deres undersøgelser.

Video

UDSULTEDE GRÅGÆS Anser anser

Da Jens-Kjeld kom hjem i dag, stod der 3 udhungrede vilde grågæs på trappen foran vores dør. De to fløj lidt væk, da han kom forbi dem, mens den tredie bare haltede lidt væk. Jens-Kjeld tilbød dem korn, men det ville de ikki have, så korn er de ikke vant til at spise.

Da jeg (Jens-Kjeld) den 20. oktober 2022 var på vej hjem fra Urðin på Nólsoy, fandt jeg en død ravn. Abraham og Bergur Mikladal havde ringmærket den i Skálabotnur 14. januar 2016. 
Ravnen er antagelig død af fugleinfluenza?

Mange udsultede og døde søkonger er fundet rundt om på Færøerne den seneste tid. Årsagen skyldes nok det meget dårlige vejr, som har været i Nordatlanten de seneste par måneder. Ud af 5 søkonger, fundet de sidste par dage, havde en kat bidt hovedet af 3 af dem.

UNDERSØGELSE AF LILLE STORMSVALE Hydrobates pelagicus

Anne Ausems, Alexandra Fink & Ben Porter 04.09.2021

En gruppe forskere fra Wales, Holland og Tyskland har sammen med Jens-Kjeld Jensen og Jógvan Thomsen siden tidligt i sommeren 2021 været på Nólsoy og undersøgt den lille stormsvale. Der er tale om flere pilotprojekter, bl.a. hvor finder den lille stormsvale sin føde?, bliver den påvirket af lysene ved lakseopdrætsfarmene? og hvordan vil eventuelle planlagte havvindmølleparke påvirke den?

12. september 2022: Indtil videre er der klækket 6 stormsvale unger i vores redekasser foruden at der er 6 æg, som ikke er klækket endnu. Der er mulighed for, at der kommer æg i flere af de andre redekasser.

Ruten hos fuglen. Direkte 160 km. til Shetlandsøerne, hvor den fiskede første gang. Efter 2 døgn og efter at have fløjet ialt 600 km., var den tilbage i reden for at fodre ungen.

Videoer

Stormsvalen kommer tilbage til reden og ungen

Forældrene pusler om ungen

Forældrene fodrer ungen

På fotografiet til venstre, som blev taget 12. september, vejede stormsvaleungen 9 gram. På fotografiet til højre, som blev taget i dag - 16. oktober, vejede ungen 41,5 gram.

Nólsoy 05.11.2022: Nu er den sidste unge i redekasserne Suðuri í Dølum fløjet fra reden. Den 01. november 2022 vejede ungen 42,3 gram, så vi håber, at den klarer turen til Sydafrika.

Undersøgelsen af lille stormsvale Hydrobates pelagicus forsætter i 2023

Nólsoy 09.09.2023. Gruppen fra venstre: Jógvan Thomsen, Færøerne, Anne Ausems, Holland, Anna K. Znój, Polen, Rob Thomas, Wales, Zoe Deakin, Wales, Jade Philips, Wales, Jens-kjeld Jensen, Færøerne, Mark Bolton, Scotland og Ben Porter Wales.
To mangler på fotografiet: Sjúrður Hammer, Færøerne og Hannah Hereward, Wales.

I 2023 har Ben Porter fået bevilget støtte til sit PhD project på Nólsoy fra det færøske Forskningsråd i samarbejde med den færøske Miljøstyrelse. I den forbindelse skal han bruge redekasser. Jens-Kjeld Jensen og Jógvan Thomsen har lavet redekasserne, og i den forbindelse har folkene på billedet været på Nólsoy i sommers. Anne Ausems har også et mindre projekt igen med stormsvalerne i kolonien på øen.

Redekasserne har haft stor succes, og kun nogle helt få af de 72 redekasser har ikke været besøgt af stormsvaler i sommeren 2023.

Fem stormsvaler fik en GPS logger sat på halen, og herover ses, hvad en af stormsvalerne gjorde, efter at loggeren var sat på. Først fløj den en mindre tur direkte mod øst, som tog et døgn. Så fløj den hjem igen for at fodre ungen, det tog ca. 10 minutter. Derefter fløj den en tur på 350 km. til Shetland, som tog 2 døgn. Den var dermed på vingerne i 3 døgn.

Det første billede er af Ben Porter og to af hans arbejdskolleger, som laver undersøgelser i Urðin på Nólsoy. Det næste billede er af en fed lundepise, som har overtaget en redekasse, beregnet på stormsvaler. Billedet er taget på Nólsoy den 28.07.2024, og den 14. august var lundeungen stadig i redekassen.

Ben Porter & Jens-Kjeld Jensen i Kvf

Tekst hos Ben Porter på Facebook 31.08.2024

Lille stormsvalepar med unge i fuglekolonien i Nólsoy, Færøerne 17.09.2024.

Video

Når den ene fugl kommer hjem med føde til ungen, taler det Lille stormsvalepar sammen og nusser hinanden og ungen, før den anden af ​​forældrefuglene flyver tilbage til havs for at lede efter mere føde.

Optagelserne er naturligvis lavet uden at skade fuglene på nogen måde.

Omkring 150 ynglepar er i kolonien i Stokkvík på Nólsoy.

ET ILDEVARSLENDE FORÅR

Den 12. juni var der 2 halvdøde suler i Nólsoy havn. Næste morgen var den ene død, og da jeg undersøgte den overfladisk, så jeg, at den var meget mager. Den anden er ikke død endnu.

Det er ikke altid så rart at pakke døde fugle, og især ikke, når man skal passe på, at intet kommer på fuglen fra en selv.
I går aftes kl. 23 skrev Joan Petur Klein til mig og fortalte, at Steingrím havde fundet 12 døde strandskader i Hattarvík på Fugloy. På vej hjem fra Hattarvík kl. 19 i aften afleverede Steingrím de døde fugle hjemme hos os i Tórshavn. Fantastisk netværk!

Denne gråmåge Larus hyperboreus blev ringmærket som redeunge 30.06.2020 i Kongsfjorden, Elefantsteinen (Arctic Ocean, Svalbard (Spitsbergen). Den blev fundet død 12.01.2021 ved Haraldssund på Færøerne.
Foruden at den var ringmærket, havde den også en geologger om det andet ben, og da nordmændene aflæste geologgeren, kunne de se, hvor fuglen har været, siden den blev ringmærket sidste sommer. Se kortet.

Movie 1

Movie 2

Movie 3

Movie 4

Nólsoy 15.07.2019

Denne solsort blev kun forundt at leve på sin drømmeø Nólsoy i knapt 5 år, hvor den glædede mange med sin smukke sang, inden den nådeløst blev dræbt af en kat. Den flotte han holdt til i området ved Kaffistovan, hvor den også endte sine dage om formiddagen 22. marts 2019.

Dette var den første solsorteunge i bygden Nólsoy. Den var så uheldig at brække benet, da den faldt ud af reden. Vi gav den skinne på, og havde den inde i 3 uger, inden den blev ringmærket og sat fri igen. Den nåede kun at leve i 1 år efter dette.

FÆRØSKE ORNITOLOGER KÆMPER FOR AT FÅ TOTALFREDET LUNDEN

Læs hvad DOF skriver

HAVTERNEUNGERNE PÅ NÓLSOY DØDE AF SULT I 2018

Den 06. juli 2018 gik jeg ned for at fiske. Da blev jeg omringet af mindst 200 havterner, som var så sultne, at jeg kunne håndfodre dem. Jeg tænkte med det samme, at der var noget helt galt. Et par dage senere gik jeg en hurtig tur i havternekolonien i Stokkvík og så da 20-25 døde unger, 2 næsten døde, som var omkring 10 dage gamle, 2 næsten flyvefærdige; men meget magre, og 1 flyvefærdig unge i god foderstand. Jeg blev ikke angrebet af havternerne, og da fortalte en nabo til kolonien, at havternerne var begyndt at blive mere stilfærdige allerede en uges tid forinden, samt at de slet ikke var angrebslystne.

Der er 3 havternekolonier på Nólsoy. To små i henholdsvis Tjørnunes og Bólstað, og så muligvis Færøerns største, som ligger i Stokkvík. Omkring den 04. juli begyndte der at ske en forandring i havternernes opførsel på Nólsoy - de forsvarede ikke kolonierne så kraftigt mere. Den 08. juli var de 2 små kolonier på Tjørnunes og Bólstað helt tomme, foruden at den store koloni på 6-700 par i Stokkvík var mere end halveret, og en kort tur i kolonien viste flere døde unger. Et nyt besøg i kolonien den 12. juli - hvor der skulle være 1000-1500 havterneunger, var et bedrøveligt syn. I hundredvis af døde unger, enkelte reder med æg og nogle få flyvefærdige unger, som flaksede lidt rundt. Ingen af de gamle havterner blev set med tobis i næbbet, så de sidste levende unger har ikke stor chancer for at overleve, da de helst skulle have føde fra forældrene i mindst en uge mere.

I aften den 12. juli sejlede vi tre - Marnar á Skúr, Hergeir Jacobsen og mig (J-K.J.) en tur rundt om Nólsoy. I de 2-300 ridereder vi så, var der 8-10 unger ialt, resten af rederne var tomme.
Nólsoy har (havde) en stor lundekoloni, som i 1997 blev vurderet til mellem 30.000 og 50.000 ynglepar. I denne koloni fangede man for eksempel 8188 lunder i 1996 og 13286 i 1999.
I aften kl. 19.30 var der ikke en eneste lunde at se i kolonien, og ude på vandet lå der højst 150-200 lunder ialt. Det siger sig selv, at når der ikke er nogle gamle lunder at se, så vil de få unger i kolonien dø meget snart. Det eneste, som kan redde de sidste lundeunger er, hvis føden vender tilbage, lige så hurtigt som da den forsvandt, omkring den 04. juli.

BYSVALE Delichon urbicum (Linnaeus, 1758)

Uanset, så kommer dette under dyremishandling af den værste slags.

Håber ikke, at vi nogensinde ser lignende igen...

Læs mere om plastic i mallemukker

Her kan I se en færøsk mallemukungemave blive tømt for plastic

Ny artikel viser, at nedgangen i lundebestandene ikke er relateret til den øgede bestand af storkjover, men skyldes manglende føde og for lidt tilgang af ungfugle i lundebestandene.

Læs artiklen

15.06.2015 sejlede jeg en tur rundt Nólsoy sammen med Hergeir og Marnar á Skúr.
Vi så ikke en eneste lunde flyve eller stå på land på hele turen rundt om øen, og der lå kun mellem 100 og 200 lunder på vandet.
Det eneste sted der var terner, var på Tjørnunes, hvor der var måske 100 ialt. Alle de andre steder, hvor der plejer at være terner, var der mellem 0 og 3 terner.
Ellers så vi omkring 10 par af svartbag, nogle helt få tejster samt 4 gråsæler.

Den Europæiske Rødliste

En krage er klog, det ved vi alle, men jeg havde ikke forventet, at den skulle være direkte udspekuleret. Denne krage sad i vores have i forgårs og minglerede med en fedt kugle. Pludselig lagde jeg mærke til, at kragen havde fået vendt krogen opad, så fedtkuglen var foroven i stedet for at hænge nedenunder. Jeg tog nogle fotografier, men først da jeg kiggede nærmere på dem, kunne jeg se, at kragen snoede nettet i takt med at fedtkuglen blev mindre.

Her i december 2014 har man fundet flere døde søkonger. De fleste har været ungfugle fra i sommers, og de er alle døde af sult.
Når der er megen blæst flere dage i træk, har søkongen svært ved at finde føde nok og bukker ofte under.
Vi skal helt tilbage til vintrene 1997-98 for at sige, at det var almindeligt at finde døde søkonger på Nólsoy; men forleden blev der fundet 6 samme dag.
Ofte søger søkongen op på land, når den er ved at dø af sult - som om den er bange for at drukne. Derfor kan man finde døende eller døde fugle flere kilometer fra kysten. Når man finder dem, ser de ofte runde og fede ud, men virkeligheden er den modsatte - de puster fjerene op, fordi de har forbrugt alt fedtet og er udhungrede og fryser.

Den 06. september 2014 var Marnar Gaard med fiskesnøre på Skálavíksgrynnuni, og da kunne han næsten ikke få snøret ned til torsken, fordi der var så mange makreller. Makrellen var sprængfærdig af tobiser, som ses på billederne. Den var i passende størrelse til lundeungerne, men er kommet mindst 2 måneder for sent.

Læs den meget intressante artikel

Opdatering: Vi troede ikke vores egne øjne, da vi den 31.07.14 endnu engang besøgte Sandoy og igen så svanen med den brækkede vinge. Politiet satte en mand til at tage sig af sagen 3 uger forinden; men opgaven har måske været for stor?

Den 25. juni 2013 var Poul Johannes Simonsen, hans søn Johannes, Kenneth Justesen og Jens-Kjeld Jensen i 3 forskellige “urð” – det er store ansamlinger af klippestykker, som er styrtet ned fra en stejl bjergvæg - for at optælle og ringmærke topskarv unger. Der var kun få flyvefærdige unger at se og kun 4 unger og 1 gammel blev mærket, men der blev også fundet 4 reder med æg. Resultatet ser bedre ud end sidste år, hvor næsten ingen unger kom på vingerne.

Læs mere om hvid sækspore

Forleden så vi denne strandskade han, som beskyttede sin døde mage. Hannen gjorde alt, hvad den kunne for at lokke os væk fra hunnen, som havde været død i 1-2 dage. Hun havde rugepletter, så reden har været i nærheden. Den døde hun havde bidmærker efter kjove eller storkjove, så enten er hun blevet overfaldet på reden eller efter sin død.

Det er helt utroligt; men mens Island gennemlever deres værste krise nogensinde, har de alligevel kunnet se nødvendigheden i at sætte undersøgelser igang for at belyse situationen hos den islandske alkefuglebestand og også sat penge af til dette. Denne undersøgelse resulterede i, at et fredningsforslag er blevet fremlagt i Altinget.

NYE OPLYSNINGER OM DEN ISLANDSKE LUNDE, SOM ANTAGELIG HAR DET BEDRE END DEN FÆRØSKE!

Undersøgelser fra Vestmannaøerne, Island viser, at 15% af alle islandske ringmærkede lunder bliver genmeldt. Undersøgelsen viser også, at hele 30% af disse genmeldte fugle er gamle ynglefugle, som næsten alle er blevet dræbt ved flej (Erpur Snær Hansen pers. meddelelse).

Referencer:  

Erpur Snær Hansen Ph.D. Sviðstjóri Vistfræðirannsókna / Director of Ecological Research. South Iceland Nature Centre. Strandvegur 50, IS-900 Vestmannaeyjar, Iceland

Hálfdán H. Helgason: 2012. Survival of Atlantic Puffins (Fratercula arctica) in Vestmannaeyjar, Iceland during different life stages. M.S. thesis, Líf og umhverfisvísindadeild, Verkfræði- og náttúruvísindasvið, Háskóli Íslands, Reykjavík, Ísland

Læs mere om den islandske rapport om at frede lunden

DØDE HAVFUGLE OG MÆRKELIG ADFÆRD HOS ALKE

Ifølge Mardik Leopold er der drevet usædvanlig mange døde lunder, alke, rider og mallemukker på land ved Holland i januar 2012. Alle fuglene har været helt udhungrede og ser ud til at være døde af sult. Ingen af lunderne var ringmærket, så man kan ikke sige med sikkerhed, hvor de kommer fra. Men som det ses på fig. 1, så er en færøsk ringmærket lunde tidligere fundet død ved Frankrig, så alt tyder på, at i hvertfald nogle af de færøske lunder opholder sig i området ved Holland om vinteren.
Denne vinter har alkene også vist en meget mærkelig opførsel: de fulgte efter skibe, dykkede og fandt formentlig føde i kølvandet på skibene. Det er meget sjældent at se alke følge efter skibe i Nordsøen. Nu har tusindvis af fugle gjort det, alle på én gang, og over et meget stort område (flere tusinde km2).
Til sidst: Lad os håbe, at der ikke er alt for mange færøske lunder blandt de døde lunder, for så kan den årlige "normale” dødlighed hurtigt  komme op på 10-15%.

STATISTIK OVER DØDE LUNDER, FUNDET I HOLLAND

Lunder opholder sig ude på åbent hav om vinteren, derfor er det meget få, som findes døde på land. Det er som man siger, kun “toppen af isbjerget”, som driver på land. Men i januar 2012 blev der fundet 1 død lunde for hver 5 km strand i Holland, hvor man normalt “kun” finder 1 død lunde for hver 100 km, så her er sket store forandringer. 

Denne figur er udarbejdet af en af verdens førende lundeeksperter Dr. Tycho Anker-Nilssen, Senior Research Scientist, NINA, Norwegian Institute for Nature Research.
Vi har jo ingen undersøgelser af denne art på Færøerne, men figuren som viser lundebestandens udvikling på Røst, kan efter min overbevisning desværre bruges til at sammenligne udviklingen hos den færøske lundebestand.
Vi vurderede hele den færøske lundebestand til ca. 600.000 par for ca. 20 år siden, det er ca. det samme som på Røst, og vores lundebestand er gået støt ned lige siden.
På Færøerne regner man med en jævn tilbagegang hos lunderne - især når der kommer flere dårlige yngleår i træk; men Tycho Anker-Nilssen er kommet frem til, at "hans" lunder går 7% tilbage om året, som man kan se på hans prognose. Hvis vi forsat får flere dårlige yngleår for lunderne, sker der ikke noget, da fangst derved er umulig; men kommer der nogle gode år, vil man fleje av bestanden, som da hovedsagligt er gamle ynglefugle og det kommer til at betyde en endnu hurtigere tilbagegang af bestanden. For 12-15 år siden blev der for eksempel flejet op imod 100.000 lunder om sommeren. Ved at frede lunden og stoppe al fangst og desuden håbe på nogle gode ynglesæsonger, kan vi have lunder i mange år frem. Alternativet kan betyde, at de færøske lunder vil uddø omkring år 2025 - eller om 12 til 15 år, hvis de dårlige yngleår forsætter.
Jeg vil gøre opmærksom på, at Tycho Anker-Nilssen ikke gætter, og at der ligger virkelig grundige undersøgelser bag hans vurderinger.
Nu er det helt op til fiskeriministeren Jákup Mikkelsen, om lunderne skal have fred for flej nu til sommer eller om man blot skal lukke øjnene for disse fakta og lade dem uddø?
Dags dato, 19.01.2012, ser det ikke ud til, at lunderne bliver fredet over hele landet, men kun i de steder, hvor flejemændede er interesserede i at bevare lunden og er samvittighedsfulde nok til at holde grandestævne, som for eksempel på Mykines, hvor de selv bestemmer, at lunden skal fredes.

Jagtstatistik for lundefangst

Se de unikke og enestående billeder og læs mere her

2011 ser nu til at blive 7 år på rad, hvor alt ser ud til mislykkes for bl.a. de færøske lunder. Der kom mange lunder på land omkring 28. og 29. april og siden da har så godt som ingen lunde været på land, selv om de normalt lægger æg den 20. maj. 28. maj blev der set flere store stimer af makrel i Nólsoy fjord. Plante plankton kom for sent og mængden var alt for lille, så der er ingen føde til de små tobiser.

Alt tyder derfor på, at 2011 desværre bliver endnu et katastrofeår for bl.a. lunderne, ternerne og de almindelige kjover.

Se flere meget interessante fotografier fra dette besøg

Jagtstatistik for lundefangst

NB: På Syd- og vestisland og på Røst i Norge, ser situationen ud til at være den samme som her.

Opdatering 04.08.2010
Riderne fik kun ganske få unger på vingerne i 2010 og det store spørgsmål er, om disse klarer sig gennem den første vinter, da de ikke er i god foderstand.
Karsten Larsen talte en mindre koloni på Mykines og resultatet blev <0,15 unge pr. rede, en anden tælling på Viðoy gav <0,20 unge.
På grund af storm i et par dage i sommers, blev nogle få % af de nederste reder på Mykines skyllet i havet; men det har ingen indflydelse på dette dårlige resultat.

Opdatering 12.08.2010
Islændingene tror også, makrellen støvsuger havet for føden hos ynglefuglene – læs den interessante artikel

Mallemukken har været i tilbagegang de seneste 20 år, og i forhold til dengang, kommer der kun halvt så mange unger på vandet. Det betyder så også, at det endelige fangsresultat bliver betydeligt mindre.

COANCH - Easter Rarichie, Balintore, Ross-shire - 26-12-2004